25-års jubilæum: AC Horsens inviterer til reception


16. maj 2019

AC Horsens blev stiftet i 1994, da Horsens fS og FC Horsens gik sammen om at samle de bedste spillere på et fælles elitehold, og i år kan ”de gule” fejre 25-års jubilæum.

De første 25 år har budt på et væld af oplevelser, der har sat sine dybe spor hos de gule fans, og AC Horsens er i dag en etableret bestanddel af det bedste fodboldselskab i Danmark.

AC Horsens inviterer alle med interesse for klubben til jubilæumsreception i INSERO Atrium torsdag den 16. maj klokken 14.00-17.00, og det vil være en god anledning til at udveksle historier og gode oplevelser med AC Horsens som ingrediens.

Alle er velkomne, og der vil blive serveret grillpølser, fadøl og vand.

I stedet for gaver til receptionen er man velkommen til at yde et bidrag til vores talentarbejde (der kan fremsendes kvittering, hvis dette ønskes): Reg. nr. 7160 Kontonr. 0002004476 eller MobilePay 300391.