AC Horsens dominerede i remis


10. november 2018

AC Horsens leverede en fantastisk arbejdsindsats i dagens opgør mod SønderjyskE, der sluttede 1-1 på CASA Arena Horsens.

”De gule” åbnede kampen godt og kom også frem til chancer, men det var gæsterne, der først rykkede på måltavlen. Mart Lieder brød igennem i den gule venstre side og trykkede af. Delač reddede, men Christian Jakobsen fulgte op og sendte riposten i kassen.

Herefter fulgte en periode med gæsterne i teten, men AC Horsens arbejdede sig godt tilbage i kampen, og udligningen faldt helt naturligt i det 36. minut, da Oliver Drost sendte et indlæg ind foran mål. Michael Lumb headede bolden ned for fødderne af Kasper Junker, der sikkert dirigerede bolden i mål til stor jubel for tilskuerne.

Kort før pausen var Bjarke Jacobsen tæt på at øge føringen, men hans knaldhårde skud prellede af på stolpen.

AC Horsens pressede på i 2. halvleg, og det åbnede op for sønderjyske omstillinger, men det havde hjemmeholdet godt styr på.

Et kvarter før tid blev Mart Lieder sendt i dybden, og Sonni Nattestad måtte bruge ulovlige midler for at stopper hollænderen. Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt hev det røde kort op af lommen, og dermed måtte AC Horsens spille med en mand i undertal i 20 minutter.

AC Horsens var også det bedste hold trods udvisningen, men det lykkedes ikke at score det afgørende mål.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

AC Horsens arrangerer udebanetur til det østjyske brag mod AGF mandag den 26. november, og du kan købe billet her.

Næste hjemmekamp er søndag den 2. december klokken 16.00, når FC København kommer til Horsens. Klik her for at købe billet til det opgør. Husk at du kan scanne din billet direkte fra din smartphone ved indgangsmøllen.

AC Horsens – SønderjyskE 1-1 (1-1)
0-1 Christian Jakobsen (13.)
1-1 Kasper Junker (36.)

AC Horsens: Delač, Frantsen, Nielsen, Nattestad, Lumb, Nymann, Hansson, Jacobsen, Borring, Drost (Qvist, 73.), Junker (Arndal, 90.).

SønderjyskE: Mielitz, Simonsen, Gartenmann, Pedersen, Poulsen, Bah, Jonsson, Zimling (Absalonsen, 75.), Jakobsen (Hvilsom, 86.), Rømer, Lieder.

Advarsel, AC Horsens: Junker (64.), Nielsen (68.)

Advarsel, SønderjyskE: Poulsen (61.), Rømer (85.)

Udvisning, AC Horsens: Nattestad (77.)

Tilskuere: 1.712

Man of the match: Kasper Junker

Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.