AC Horsens fik en snitter på Heden


7. august 2017

AC Horsens tog hul på sæsonen i Reserveholdsligaen mandag eftermiddag, og det blev en hård start for ”de gule”, der måtte indkassere et 1-8 nederlag til FC Midtjylland.

Man vinder ikke en ufortjent 8-1 sejr, så det var bestemt fuldt fortjent, at midtjyderne løb med sejren. De var bedre og langt mere sammenspillet end AC-drengene.

Der kan ikke sættes en finger på indstillingen hos de gule gæster, og efter 6-1 ved pausen fik AC Horsens langt bedre styr på defensiven i 2. halvleg.

Ayo Simon Okosun scorede AC Horsens’ mål, da han udlignede til 1-1 på straffespark I det 16. minut.

AC Horsens: Marcus Bobjerg, Martin Holm, Tobias Munkholm, Kalle Christensen, Daisuke Sato, Lasse Kirkel (Mathias Bøje, 75.), Ayo Simon Okosun (Johan Pavlik, 45.), Bjarke Jacobsen (Seier Peitersen, 45.), Tobias Arndal (Robert Harmiz, 75.), Kristoffer Larsen, Thomas Rohde.