AC Horsens henter Conor O’Brien


31. august 2015

AC Horsens har lavet en aftale med midtbanespilleren Conor O’Brien der tiltræder med øjeblikkelig virkning på en aftale frem til 30. juni 2017.

Conor O’Brien er en god kending af dansk fodbold da han tidligere har optrådt for FC Blokhus, Sønderjyske, FC Nordsjælland og OB. Senest var O’Brien på kontrakt i østrigske Wiener Neustadt, hvor han stoppede inden sommerpausen.

Bo Henriksen ser frem til at få Conor O’Brien tilknyttet AC Horsens.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilknytte en spiller af Conors kaliber til vores trup. Vi har manglet supplementer til Mathias Nielsen og Mikkel Jespersen centralt på midtbanen, og med Conor O’Brien får vi en klassespiller til midtbanen. Han er en spiller med masser af kreativitet, en rigtig god teknik og et fantastisk overblik, så Conor bliver en stor forstærkning af vores trup. Vi har haft Conor på blokken gennem hele transfervinduet, så det er supergodt det er lykkedes os at lande en aftale på 2 sæsoner med ham, udtaler træner Bo Henriksen.

Conor O'Brien kommer til Horsens så snart hans visumpapirer er på plads.

 

Fakta om Conor O’Brien

Født:

20. oktober 1988, New York, USA

 

Tidligere klubber:

Bucknell Bison, USA, 2006-2010

FC Blokhus, 2010-2011

Sønderjyske, 2011-2013

FC Nordsjælland, 2013

OB, 2013-2014

Wiener Neustadt, Østrig, 2014-2015