AC Horsens missede sejren


15. oktober 2017

AC Horsens var foran to gange mod Hobro IK og spillede 11 mod 10 i næsten hele kampen, men gæsterne kom tilbage og udlignede til kampens resultat 2-2 i det 90. minut.

Rasmus Minor Petersen måtte forlade banen allerede i det syvende minut, da han holdt godt fast i Kjartan Finnbogason, og dommer Jens Grabski Maae sendte den lange midterforsvarer i bad.

Fem minutter senere landede et langt Mikkel Qvist-indkast ved bageste stang, hvor Jonas Thorsen ekvilibristisk sendte bolden i kassen. Der stod AC Horsens på det hele i den første halve time, og Qvist var tæt på at score til 2-0, men hovedstødet prellede af på overliggeren.

Pål Alexander Kirkevold bragte balance i regnskabet efter en halv times spil. Bjarke Jacobsens aflevering tilbage til Sanneh blev for kort, og den norske skarpretter satte kursen mod mål og klappede bolden i kassen.

Tre minutter senere sørgede Bubacarr Sanneh for en ny gul føring, da han headede Thorsens glimrende hjørnespark i kassen.

AC Horsens førte 2-1 ved pausen, og Kjartan Finnbogason åbnede 2. halvleg med en kæmpe chance, men han måtte se Jesper Rask hive en klasseredning ud af ærmet.

I stedet udlignede gæsternes Björn Kopplin til 2-2 i det 90. minut.

AC Horsens spiller igen fredag den 20. oktober klokken 19.00, når FC Midtjylland tager imod ”de gule”. AC Horsens spiller på hjemmebane igen søndag den 29. oktober klokken 16.00, når FC København kommer på besøg. Klik her for at købe print selv-billet til det opgør.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

Her kan du læse, hvad bold.dk har skrevet om opgøret.

AC Horsens – Hobro IK 2-2 (2-1)
1-0 Jonas Thorsen (7.)
1-1 Pål Alexander Kirkevold (32.)
2-1 Bubacarr Sanneh (35.)
2-2 Björn Kopplin

AC Horsens: Joronen, Thychosen, Sanneh, Ludwig, Thorsen, Mensah (Tshiembe, 90.), Okosun, Jacobsen, Qvist (Kortegaard, 71.), Hansson (Arndal, 73.), Finnbogason.

Hobro IK: Rask, Gotfredsen, Bøge, Petersen, Kopplin, Mikkelsen (Antipas, 78.), Hammershøj-Mistrati, Brix-Damborg, Olsen (Babayan, 67.), Kirkevold, Grønning (Amakwah, 9.).

Advarsel, AC Horsens: Jacobsen (58.), Hansson (68.)

Advarsel, Hobro IK: Gotfredsen (43.), Amankwah (59.), Brix-Damborg (64.)

Udvisning, Hobro IK: Petersen (7.)

Tilskuere: 2.927

Man of the match: Bubacarr Sanneh

Dommer: Jens Grabski Maae

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.

Foto: Charlotte Adsbøl