AC Horsens og Randers FC i pointdeling


23. februar 2018

AC Horsens tog fredag aften imod Randers FC, og kampen sluttede 1-1.

Bashkim Kadrii bragte gæsterne foran efter knap en halv times spil, da han sendte et frispark over den gule mur, og bolden strejfede en hårtop, inden den strøg ind i netmaskerne.

10 minutter senere bragte Jonas Thorsen balance i regnskabet efter et langt indkast fra Mikkel Mena Qvist. Bolden landede efter lidt tid foran Jonas Thorsen, og han klappede resolut til kuglen.

Der var spillet 12 minutter af 2. halvleg, da Kasper Enghardt måtte bruge ulovlige midler for at stoppe Oliver Drost i feltet, men dommer Peter Munch Larsen vinkede desværre afværgende. To minutter senere måtte Randers’ islandske keeper Haldorsson agere redningsmand på et godt hovedstød fra Okosun, der tvang målmanden ud i fuld længde.

Hallur Hansson var netop blevet skiftet ind efter godt en time, da han var først over en returbold, men han sendte bolden over kassen.

Tre minutter før tid måtte gæsterne have hjælp af træværket, da Jonas Bager headede bolden på overliggeren.

AC Horsens spiller på hjemmebane igen allerede på tirsdag den 27. februar klokken 19.00, når de østjyske rivaler fra AGF kommer på besøg. Køb din billet til det opgør her.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

Her kan du læse, hvad bold.dk har skrevet om opgøret.

AC Horsens – Randers FC 1-1 (1-1)
0-1 Bashkim Kadrii (28.)
1-1 Jonas Thorsen (37.)

AC Horsens: Joronen, Nymann (Kortegaard, 77.), Tshiembe, Ludwig, Thorsen, Qvist, Jacobsen, Okosun, Borring, Kryger (Hansson, 62.), Drost (Arndal, 87.).

Randers FC: Halldorsson, Thomsen, Enghardt, Agesen, Bager, Allansson (Johansson, 79.), Kauko, Poulsen, Lobzhanidze (Marxen, 28.), Markkanen (Boman, 72.), Kadrii.

Advarsel, AC Horsens: Borring (65.)

Advarsel, Randers FC: Bager (30.), Poulsen (66.)

Tilskuere: 2.086

Man of the match: Jonas Thorsen

Dommer: Peter Munch Larsen

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.

Foto: Charlotte Adsbøl