AC Horsens ophæver kontrakten med Ibeagha


19. maj 2015

AC Horsens har ophævet kontrakten med amerikanske Sebastien Ibeagha, der fortsætter karrieren hos FRAM Reykjavik på Island.

- Vi har været meget tilfredse med Sebastien Ibeaghas indsats i truppen og han har været loyal og hårdtarbejdende hele vejen igennem. Vi har dog valgt andre spillere fremfor Sebastien, og derfor har han ikke fået og havde ikke udsigt til meget spilletid hos AC Horsens, hvorfor vi blev enige om at det var bedst for Sebastien at fortsætte karrieren på Island. Vi ønsker Sebastien alt mulig held og lykke i hans videre karriere og tak for hans indsats i den gule trøje, udtaler træner Bo Henriksen.