AC Horsens sælger Jonas Thorsen til Eintracht Braunschweig


21. juni 2018

AC Horsens har solgt Jonas Thorsen til Eintracht Braunschweig, og den 28-årige midtbanespiller skifter med øjeblikkelig virkning.

Jonas Thorsen skiftede til AC Horsens for et år siden, og han nåede at spille 36 kampe for ”de gule”.

Manager Bo Henriksen ønsker Thorsen held og lykke i det tyske.

- Da vi hentede Jonas Thorsen for et år siden, accepterede vi præmissen om, at vi ikke ville stå i vejen for ham, hvis han blev tilbudt et eventyr i udlandet, og derfor blev der tilføjet en frikøbsklausul til udlandet i hans kontrakt, som Eintracht Braunschweig nu har indfriet. Vi kunne nærmest ikke stille hold, da han kom til klubben, og derfor måtte vi indgå en kontrakt på de vilkår, men vi er heldigvis et andet sted som klub i dag, og derfor kan vi undgå lignende salg fremadrettet. Vi ønsker Thorsen alt muligt held og lykke med opholdet i Eintracht Braunschweig, fortæller Bo Henriksen.