AC Horsens sænkede Silkeborg på JYSK Park


13. august 2018

AC Horsens vandt sæsonens første kamp i Reserveligaens pulje tre, da Silkeborg IF blev besejret med 2-0 i Silkeborg.

”De gule” spillede en fremragende kamp, og der blev arbejdet stenhårdt gennem hele kampen. De gule gæster viste stor kvalitet med bolden og var i specielt 2. halvleg outstanding, hvilket førte til en fuldt fortjent sejr.

Mathias Kristensen viste målnæsen i det 32. minut, da han bragte AC Horsens foran 1-0, og det var på et oplæg af Tobias Arndal.

I det 90. minut lukkede den nytilkomne U19-angriber Mark Asp Rasmussen kampen med 2-0 målet efter forarbejde af Frederik Jørgensen.

Dermed kunne AC Horsens sætte tre point ind på kontoen efter en koncentreret og energisk indsats.

AC Horsens: Mendoza, Høgh (Mortensen, 63.), Juel Andersen (Rasmussen, 45.), Bech, Avianzini, Arndal (Jørgensen, 80.), Præst, Habibi, Madsen, Kristensen (Kolici, 71.), Rohde (Kongsmark, 45.),