AC Horsens siger farvel til fire spillere


14. juni 2017

Den 4. juni satte AC Horsens punktum for sæsonen med 3-1 sejren over Vendsyssel FF, og spillerne fik velfortjent sommerferie umiddelbart efter.

Bo Henriksen indkalder truppen til træning igen mandag den 26. juni, men det bliver uden Martin Albrechtsen, Conor O’Brien, Steve Clark og Kim Aabech.

De fire spillere skal nemlig alle finde nye græsgange.

- Fælles for alle fire spillere er, at de har ydet en fantastisk indsats for AC Horsens og har været med til at indfri vores overordnede mål om at overleve i Alka Superligaen, så det skal de selvfølgelig have stor anerkendelse for. Der er ingen tvivl om, at det er fire spillere, der kan gøre det rigtig godt i andre klubber, og vi ønsker dem alt muligt held og lykke med næste step i karrieren, lyder det fra Bo Henriksen.