AC Horsens – Vendsyssel FF: Gratis adgang for alle


13. maj 2019

AC Horsens spiller returopgør mod Vendsyssel FF søndag den 19. maj klokken 14.00, og ”de gule” har valgt at invitere til gratis fodbold på CASA Arena Horsens.

Der bliver fri entré på hele stadion, og det fungerer på den måde, at man klikker ind på billetlinket nederst og ”køber” en gratis billet til kampen.

Returopgøret mod Vendsyssel FF kan blive afgørende for, om AC Horsens indløser en billet til den kommende superligasæson, og direktør Kristian Nielsen håber, at rigtig mange horsensianere finder vej til den gule hjemmebane.

- Vi har valgt at tage det her skridt, fordi vi i den grad har brug for opbakningen, og det kunne da være fedt med 7.000-8.000 tilskuere på tribunerne, fortæller Kristian Nielsen.

Klik her for at gå direkte til billetlinket.