AC Horsens videre i pokalen efter forlænget spilletid


6. september 2016

AC Horsens spillede i går (onsdag) pokalkamp mod Lyseng IF fra Aarhus. Lyseng spiller til daglig i Danmarksserien og chokstartede kampen ved at bringe sig foran 1-0 efter kun et minut.

Resten af kampen sad AC Horsens tungt på og havde i gennem kampen flere muligheder for at bringe balance i regnskabet. Det var dog først i overtiden, at Kim Aabech udlignede til 1-1 efter en hovedstødsaflevering af Delphin Thisembe og dermed skulle der 30 minutters ekstra spilletid til for at finde en vinder.

I de ekstra 30 minutter viste AC Horsens niveauforskellen mellem Superliga og Danmarksserien. Her vandt AC Horsens sikkert 3-0 efter to mål af Andre Bjerregaard og Kjartan Finnbogason.

Manager Bo Henriksen var glad for sejren og dermed den videre deltagelse.

- Vi får jo en rigtig, rigtig dårlig start og brænder derefter en del chancer i første halvleg. Så er det klart, at det begynder at blive opad bakke, når vi ikke scorer og vi kommer længere og længere hen i kampen. Fortjent scorer vi til allersidst og viser i de sidste 30 minutter den fysiske forskel og vinder fortjent.

- Men vi også give Lyseng stor ros for deres taktiske indstilling. De gjorde det svært for os i perioder, men jeg er glad for, at vi er videre og glæder mig over at nogle spillere, som ikke har fået så meget spilletid spillede en del.

Lyseng – AC Horsens
1-0 (1.)
1-1 (90.) – Kim Aabech
1-2 (96.) – André Bjerregaard
1-3 (105.) – André Bjerregaard
1-4 (114.) – Kjartan Finnbogason

AC Horsens start 11’er:

Wolanski - Kortegaard, Møller, Lodberg, Jespersen – Mehl, Gemmer, Delphin, Mensah – Aabech, Finnbogason

Bænken: Kryger, Nielsen, Bjerregaard, Holm, Dohn