AC Legends


 

AC LEGENDS er en eksklusiv klub for spillere, der gennem tiden har opnået minimum 100 kampe for HfS og AC Horsens eller for personer, der har ydet en særlig indsats for de to klubber. AC Horsens sætter stor pris på de spillere, der gennem tiden har kæmpet, blødt og svedt for klubben på grønsværen, og AC Horsens vil gerne fastholde kontakten til de tidligere helte fra grønsværen. Derfor har spillere med 100 kampe eller mere for ”De Gule” mulighed for at komme på CASA Arena Horsens og følge nutidens helte.

Indhold i AC LEGENDS

  • Alle spillere med over 100 kampe for HfS/AC Horsens gennem tiden har mulighed for en tribunebillet til klubbens hjemmekampe i Liga- og pokalturnering.
  • For at erhverve billet skal AC LEGENDS rette henvendelse til Gitte Vestbo på gv@achorsens.dk

Oversigt over samtlige AC LEGENDS

Navn Periode Kampe / Mål
Søren Jochumsen 27/08/1995 - 04/12/2011 524 / 18
Carl Trane 31/03/1974 - 31/05/1989 429 / 30
Frank Nielsen 01/05/1988 - 10/11/2001 313 / 71
Allan Søgaard 18/06/1996 - 13/06/2010 309 / 32
Jørn Rasmussen 02/11/1958 - 13/09/1971 306 / 69
Leif Poulsen 20/10/1963 - 30/09/1979 297 / 11
Knud Larsen 28/09/1947 - 09/04/1967 295 / 55
Søren Friis 06/08/1995 - 19/06/2010 287 / 23
Erik Pedersen 16/10/1954 - 02/09/1968 280 / 3
Finn Geertsen 18/09/1960 - 07/11/1971 265 / 36
Gunnar “Gamle” Hansen 19/08/1945 - 17/05/1953 261 / 0
Erik “Dribler” Nielsen 09/09/1945 - 28/09/1958 260 / 48
Peter Wintoniak 19/08/1945 - 29/11/1959 260 / 6
Jørn Simmenæs 12/11/1978 - 28/10/1990 259 / 51
Anders Nøhr 12/09/2001 - 09/12/2012 256 / 23
Niels Lodberg 01/08/2004 - 06/11/2015 252 / 54
Thomas Kortegaard 18/07/2007 - stadig aktiv 245 / 20
Carl Aamand 28/08/1960 - 10/10/1970 225 / 77
Steven McDermott 14/06/1987 - 04/06/2001 223 / 22
Jan Mortensen 17/06/1985 - 28/08/1994 213 / 7
Jan Abrahamsen 04/04/1992 - 10/06/2001 210 / 28
Johan Byrial Hansen 05/11/1995 - 13/05/2007 206 / 7
Sofus Kristoffersen 01/04/1981 - 20/06/1992 205 / 22
Hans Erik Jensen 23/04/1978 - 13/11/1983 204 / 56
Stig Friis 22/05/1977 - 13/11/1983 204 / 28
Mads Rieper 25/09/1994 - 24/05/2009 203 / 6
Knud E. Therkildsen 14/04/1979 - 24/06/1985 203 / 0
Svend Pedersen 06/10/1957 - 23/11/1969 200 / 23
Janus Drachmann 23/08/2006 - 06/06/2015 198 / 5
Leif Otto Bodholdt 19/05/1974 - 15/02/1984 197 / 8
Finn Kristiansen 20/08/1969 - 26/10/1980 190 / 42
Gilberto Macena 23/07/2006 - 04/12/2011 189 / 87
Steen Ravn 19/09/1976 - 13/11/1983 188 / 1
Kurt Ross 31/03/1974 - 11/11/1984 172 / 27
Jens Ove Christensen 19/08/1945 - 04/06/1955 170 / 28
Ole Mortensen 23/05/1988 - 10/11/1997 168 / 8
Martin Spelmann 28/07/2008 - 20/05/2013 167 / 22
Erling Vasegaard 17/08/1952 - 20/08/1961 162 / 1
Morten Rasmussen 20/07/2008 - 17/05/2015 161 / 10
Bent Pedersen 21/05/1950 - 17/11/1957 160 / 64
Glenn Jørgensen 18/10/1981 - 02/09/1990 156 / 1
Max Møller 12/03/1961 - 23/10/1966 156 / 1
Bjarne Nielsen 27/08/1966 - 26/10/1980 153 / 1
Poul Johansen 02/04/1967 - 09/06/1974 152 / 1
Martin Retov 18/07/2010 - 06/06/2015 150 / 12
Erik Larsen 17/05/1953 - 15/04/1962 150 / 0
Orla Mikkelsen 28/03/1954 - 04/12/1960 150 / 71
Jens Erik Mortensen 12/04/1987 - 20/06/1992 147 / 7
Jesper Hansen 15/06/1982 - 17/06/1997 146 / 4
Jens Kjærby 13/05/1956 - 15/11/1964 145 / 21
Tage Sønderby 11/04/1968 - 20/10/1974 144 / 3
Steffen Algreen 24/05/1998 - 07/05/2008 143 / 5
Bent Schmidt Hansen 31/03/1964 - 01/10/1978 140 / 23
Knud Andersen 19/04/1965 - 07/11/1971 138 / 41
Jeppe Mehl 17/07/2011 - stadig aktiv 137 / 17
André Bjerregaard 19/06/2010 - stadig aktiv 134 / 19
Finn Jochumsen 14/11/1965 - 05/11/1972 132 / 2
Steffen Ernemann 04/05/2003 - 24/05/2007 131 / 19
Karl Schreiber 28/03/1982 - 09/11/1986 129 / 2
Lars Glint 17/08/1967 - 11/11/1973 128 / 21
Jacob Rasmussen 08/05/1994 - 30/09/2000 128 / 7
Simon Elbæk Jensen 18/03/2001 - 14/05/2006 126 / 28
Kim Mortensen 19/06/1994 - 07/11/1999 126 / 12
Harald Grønlund 08/11/1981 - 10/11/1985 126 / 49
Per Gade 01/08/2004 - 24/05/2008 125 / 2
Hardy Jensen 02/04/1966 - 07/11/1971 124 / 60
Jørgen Christensen 04/04/1976 - 09/11/1980 123 / 1
Niels Clausen 12/04/1979 - 13/11/1983 122 / 0
Lasse Kryger 25/07/2010 - stadig aktiv 121 / 23
Otto Leed 08/06/1947 - 24/08/1958 121 / 50
Holger Christensen 26/08/1961 - 11/07/1970 120 / 0
Nabil Aslam 28/07/2008 - 09/04/2014 119 / 1
Helge Petersen 05/04/1986 - 11/11/1990 117 / 16
Henning Madsen 04/07/1970 - 26/09/1976 117 / 10
Robert Kristensen 09/09/1945 - 05/12/1954 113 / 11
Gunnar Larsen 09/04/1974 - 04/09/1978 113 / 0
Benny Poulsgaard 17/03/1991 - 14/10/1998 113 / 34
Erik Krogh 04/04/1971 - 25/09/1977 111 / 14
Anders Damgaard 13/04/1947 - 30/11/1958 110 / 6
Jørn Kjær 07/10/1979 - 14/11/1982 109 / 3
Troels Kløve 19/06/2010 - 06/06/2015 109 / 17
Torben Jacobsen 21/06/1987 - 01/05/1996 108 / 1
Jens Pedersen 30/04/1989 - 21/10/1995 103 / 8
Lars Jensen 01/08/1999 - 29/08/2007 102 / 13
Knud Udby Olesen 03/04/1960 - 07/04/1963 102 / 0
Poul “Julle” Jensen 03/06/1956 - 09/05/1965 102 / 0
Claus Andersen 27/03/1977 - 09/09/1984 101 / 0
Per Madsen 09/06/1968 - 19/06/1977 100 / 11
Jesper Hoy 17/04/1995 - 17/06/1999 100 / 13

Bent Pedersen


var en bevægelig centerforward, der altid sloges for sagen. Han debuterede i 1950 og i sæsonen 1950/51, hvor HFS sikrede sig oprykning til 2. division blev han divisionens topscorer med 17 mål. Bent repræsenterede HFS i fire kampe på B-landsholdet, inden han i slutningen af 1956 fik to kampe på A-landsholdet. Omkring udtagelsen til A-landsholdet er der følgende historie: Da Bent hørte om udtagelsen i Radioavisen, sprang han op ad stolen, dansede rundt med sin kone. Han nåede ikke at høre, hvem, der skulle spille med nr. 10 og 11. Det måtte han vente med at læse i avisen dagen efter. Bent skiftede i slutningen af karrieren til B. 1903 pga. arbejde. Han døde den 13.02.01 i en alder af 72 år.

Erik Larsen


Kom til HFS i 1953. Erik var en akrobat i målet for HFS i 50’erne. Med sine 170 cm var han ikke noget fyrtårn, men han havde en fantastisk springkraft. Han opnåede i årene 1954 – 56 at spille 11 kampe på ungdomslandsholdet, hvilket var rekord i mange år. Derudover var Erik reserve på A-landsholdet i VM-kvalifikationskampen mod England i Wolverhampton den 5. december 1956, en kamp, der blev overværet af 54.000 tilskuere. På det engelske hold  var blandt andet Stanley Matthews. Efter 150 kampe på førsteholdet overlod han i 1961 pladsen i målet til stortalentet Max Møller.

Erik Pedersen


Var en hurtig, fysisk stærk, hård og frygtet back, fordi han vandt de fleste nærkampe. Han debuterede i en pokalkamp i 1954 i en alder af 17 år. Erik var med til at sikre oprykning til 2. division i 1961, og da ”De Gule” rykkede op i 1. division den 16. oktober 1966 med en 2 – 0 i Frederikshavn var det med Erik som anfører. I 1967l, hvor HFS vandt bronzemedaljer, var han med i 20 af de 22 kampe og han sluttede karrieren på førsteholdet i 1968 efter 280 kampe.

Poul “Julle” Jensen


var en løbestærk, højre halfback. Poul, der blandt venner kun blev kaldt ”Julle”, debuterede på divisionsholdet i 1956 og han blev ofte sat på specialopgaver som f.eks. at stække Ole Madsen og andre landsholdsspillere bl.a. Helge Jørgensen, Odense KFUM og Henning Enoksen og Aage Rou Jensen, begge fra AGF. ”Julle” kom aldrig på scoringslisten i en divisionskamp, men scorede dog i en sommerkamp i Tinglev. Han er kendt for sin humor, og har svært ved at være alvor ret længe ad gangen. Han sluttede karrieren i 1965.

Jørn Rasmussen


Han debuterede på divisionsholdet som 18-årig i 1958 og var en offensiv, teknisk velfunderet og solid midtbanespiller. Han var med til at spille HfS op i 2. division i 1961 og til 1. division i 1966. Han spillede også en central rolle, da HfS sikre sig bronzemedaljer i 1967, idet han scorede det afgørende mål mod KB på straffespark blot fem minutter før tid. I en alder af 30 år debuterede Jørn på A-landsholdet, hvor han opnåede fire kampe. Jørn, der fik tilnavnet ”Oste”, fordi hans far var ostehandler, havde i mange år klubrekorden med 306 kampe. Han var nok klubbens mest sikre straffesparksskytte gennem tiderne, og det blev til i alt 69 mål. Jørn døde desværre alt for tidligt i en alder af kun 61 år i 2002. Hans søn, Jacob Rasmussen, nåede 128 kampe for ”De Gule” i perioden 1996 – 2000, og er således også en del af AC Legends.

Carl Aamand


Debuterede på divisionsholdet som 18-årig i 1960 og var i de følgende 10 år med i HfS’ storhedstid; hvor ”De Gule” rykkede fra 3. division til 1. division – bronzemedaljerne  i 1967 var højdepunktet. Fra sin placering som innerwing var han hjernen i HfS’ angreb, og han havde et fremragende hovedspil. Han lagde op til et hav af mål, men han var også selv målfarlig. Med 77 mål i 225 kampe var han helt frem til 2011 indehaver af klubrekorden, der nu står Gilberto Macena på. Carl, der i mange år havde lægepraksis i byen, stoppede karrieren som 28-årige på grund af arbejde. Det blev til tre kampe på ungdomslandsholdet, hvor han også viste sin målnæse med tre mål i alt.

Finn Geertsen


En hurtig og driblestærk wing, der kunne spille i begge sider. Han debuterede på førsteholdet som 18-årig i 1960, og var med til at rykke op i 2. division i 1961 og 1. division i 1966. Finn begyndte på højre fløj, men da Bent Schmidt Hansen kom på førsteholdet, rykkede han over på den anden fløj. Han var med til at vinde bronzemedaljer i 1967 og i de fire sæsoner i 1. division spillede han 87 af de 88 kampe, hvilket var rekord. Finn spillede afskedskamp mod Næstved i 1971. Finns søn, Mik, optrådte 16 gange på førsteholdet i 1994 – 96.

Max Møller


Debuterede på divisionsholdet som 17-årig i 1961 og er dermed den yngste førsteholdsmålmand gennem tiderne. Max var gennem seks sæsoner en fantastisk målmand for HfS, og han var med til at sikre oprykning til 1. division i 1966. I 1967 skiftede han til Esbjerg fB og et par år senere tog han til Sverige som professionel og fodboldtræner. Selvom HfS kun spillede i 2. division debuterede Max – efter nogle kampe på ungdomslandsholdet – på A-landsholdet som 21-årig, og det blev til seks landskampe. Max var på sine bedste dage umulig at passere, og klubbens mangeårige anfører Leif Poulsen har fortalt følgende historie: Max sagde ikke ”målfeltet er mit”, men ”straffesparksfeltet er mit”.

Leif Poulsen


Debuterede som 17- årig og endnu ynglingespiller på divisionsholdet i oktober 1963 som venstre wing i hjemmekampen mod Randers Freja, en kamp, der blev overværet af godt 9.000 tilskuere. Leif var med i storhedstiden i 1. division i slutningen af 60’erne, hvor han spillede næsten samtlige kampe. I denne periode blev det til seks kampe på ungdomslandsholdet. Leif, der var den fødte ledertype, var anfører i mange af sine næsten 300 kampe. Han var desuden en meget fair spiller, der kun modtog ét gult kort i hele karrieren. Leif Poulsen døde desværre i august 2013.

Bent Schmidt Hansen


Den bedste spiller i klubbens historie. En hurtig og teknisk fremragende højre wing, der drev mange backs til vanvid. Debuterede på divisionsholdet allerede som 17-årig i 1964 og var et par sæsoner senere med til at spille HfS op i den bedste række. Blev efter forårssæsonen i 1967 solgt til hollandske PSV Eindhoven, og mange var af den opfattelse, at ”De Gule” var blevet danmarksmestre med ”Schmitter” på holdet i efteråret. Bent debuterede på A-landsholdet som kun 19-årig, og det blev til i alt ni landskampe inkl. kampen på Nordens hold mod Sovjet. Han fik en strålende karriere hos PSV, hvor han spillede i otte år. I 1969 blev han kåret til årets spiller i PSV, i 1971 var han med til at vinde pokalfinalen mod Feyenoord foran 75.000 tilskuere i Rotterdam, og han sluttede sin professionelle karriere med et hollandsk mesterskab i 1975. Bent spillede også en lang række Europa Cup-kampe, og var bl.a. med til at sende Real Madrid ud af UEFA Cup-turneringen. Det blev til 267 kampe og 64 mål for PSV. En rygskade tvang ham til at indstille karrieren som professionel. Efter hjemkosten tog han et par sæsoner på divisionsholdet. Bent har stadig kontakt til PSV og besøger klubben med jævne mellemrum. Bent Schmidt Hansen døde desværre i sommeren 2013.

Knud Andersen


Var en driblestærk, målfarlig innerwing med stor spilforståelse. En fremragende spiller med jysk lune. Han brugte de samme finter uge efter uge, men de var effektive. Knud scorede begge mål, da HFS i 1966 vandt 2 – 0 i Frederikshavn, og sikrede sig oprykning til 1. division. Han debuterede i 1965, var en fast del af holdet i hele storhedstiden og spillede afskedskamp i oprykningsfinalen mod Næstved i 1971. I alle årene tog han turen fra Haderslev til Langmarksvej. I 1967 blev det til tre kampe på ungdomslandsholdet, også her viste Knud mårfarlighed med tre scoringer. Knuds far, Laurids Andersen, spillede på divisionsholdet i 40’erne, og var træner for førsteholdet i 1964 og 1965.

Finn Jochumsen


Var en elegant og placeringsstærk angrebsback, og var også stærk i hovedspillet. Han var ikke specielt fysisk stærk. Finn havde også flere kampe i midterforsvaret. I arvefjendeopgørene mod Vejle spillede Finn oftest over for Ulrik Le Fevre, som han havde et godt tag på. I 1969 fik Finn en kamp på ungdomslandsholdet. Han stoppede på divisionsholdet som 26-årig pga, børn og bolig. Hans søn er målmanden Søren Jochumsen, der med 524 kampe har klubrekorden.

Hardy Jensen


Den store målsluger i HfS’ storhedstid i slutningen af 60’erne. Hardy kom til HfS fra Horsens Freja i 1966, og viste straks sin målfarlighed. I debutsæsonen blev det til 15 mål, hvilket var stærkt medvirkende til at sikre ”De Gule” oprykning til 1. division.  I landets bedste række fortsatte han med at bombe boldene ind, og han nød især godt af Bent Schmidt Hansens mange fine indlæg fra højre fløj. Specielt de tre mål i 5 – 4 sejren over Vejle står for mange stadig i klar erindring.  Han sluttede året med 14 mål og en andenplads på topscorerlisten. I slutningen af forårssæsonen, hvor HfS var tophold i 1. division, var Hardy tæt på at få debut på landsholdet. Det blev til seks sæsoner på førsteholdet, hvor han scorede 60 mål i 124 kampe. Et gennemsnit tæt på 0,5 mål pr. kamp er et af de højeste i klubben.

Lars Glint


var en lille (167 cm) hurtig, teknisk god højre wing. Han debuterede på divisionsholdet i efteråret 1967, hvor han afløste klubbens største navn gennem tiderne, Bent Schmidt Hansen. Lars nåede 128 kampe for ”De Gule”, heraf knap 50 i landets bedste række. I den

altafgørende oprykningskamp mod Næstved i 1971 bragte han HFS foran, og i slutfasen var han millimeter fra at skyde HFS tilbage i landets bedste række, men skuddet ramte stolpen. Lars opnåede tre kampe (1 mål) på ungdomslandets i 1970. Efter sæsonen 1973 skiftede Lars til B1901.

Tage Sønderby


var en solid centerhalf, stærk i luften og godt overblik. Tage kom til HFS fra Frederikshavn, for hvem han bl.a. repræsenterede i otte kampe på ungdomslandsholdet, i 1968 og var i de første sæsoner inde i billedet til A-landsholdet. En plads som Henning Munk Jensen fra AaB snuppede. Tage forlod HFS efter sæsonen 1974 for at vende tilbage til Frederikshavn, som han var med til at spille op i 1. division i 1976. Han vendte senere tilbage til Horsens af arbejdsmæssige årsager.

Steen Ravn


debuterede først på divisionsholdet som 25-årig. Seniorkarrieren startede på et af de sidste seniorhold i HFS, men Steen arbejdede sig stille og roligt op, og efter debutkampen mod Fuglebakken i 1977 var han fast venstre back i de følgende seks sæsoner. Han var med til at sikre oprykning til 3. division i 1980, men det største han nåede som fodboldspiller var da han var med til at vinde pokalfinalen for oldboys over AB. Steens to yngre brødre, Henrik og Per, har også spillet på divisionsholdet.

Carl Trane


Var i 20 år (1989 – 2009) indehaver af klubrekorden med 429 kampe, indtil målmand Søren Jochumsen tog rekorden. Carl kom til HfS i 1974 fra serieklubben Sdr. Omme og erobrede straks en plads på 2. divisionsholdet. Han var i mange år en respekteret anfører og var med til tre oprykninger i karrieren, til 3. division i 1980 og til 2. division i både 1984 og 1987. Carl startede som angriber, men blev med tiden rykket længere tilbage på banen med mange kampe som sweeper. Det blev til en førsteholdskarriere på 15 år, hvilket er en af de længste hos ”De Gule”.

Søren Jochumsen


Er med 524 kampe indehaver af klubrekorden, der formentlig aldrig bliver slået. Han debuterede i 1995, og hans navn var stort set fortrykt på holdkortet, indtil han indstillede karrieren på førsteholdet ved udgangen af 2011. Søren, der med 180 cm ikke havde højden med sig, var en fantastisk målmand for ”De Gule” gennem hele karrieren. Gennem årene forsøgte mange at vippe ham af pinden, men de trak alle det korteste strå. Udover rekorden med flest kampe sidder Søren også på en lang række andre rekorder. Med 18 mål, alle på straffespark, var han også sikkerheden selv på dette felt. Søren Jochumsens far Finn Jochumsen opnåede 132 for “De Gule” i perioden 1965-1972.

Simon Elbæk Jensen


var en hurtig og driblestærk angriber. Han debuterede på divisionsholdet i 2001 og var med til at spille ”De Gule” op i Superligaen. I årene 2002 – 04 repræsenterede han AC Horsens én gang på ynglingelandsholdet og fire gange på ungdomslandsholdet. Han stoppede i AC Horsens efter sæsonen 2005/06 efter 126 kampe og 28 mål. Simons fætter er Mikkel Fristed Jensen, der fik otte kampe på førsteholdet i sæsonen 2000 – 01.

Mads Rieper


Forsvarsgeneralen og prototypen på en anfører. Mads Rieper kom til AC Horsens ad to omgange fra AGF. Første gang i midten af 90’erne og senest i perioden 2003-2009. Mads Rieper blev synonymet med opturen for AC Horsens, der kulminerede med oprykningen til Superligaen i 2005. Rieper var en benhård forsvarsspiller, der styrede forsvaret med stoisk ro, og var qua sin store rutine et naturligt samlingspunkt for holdet i de første år i Superligaen.

Gilberto Macena


Alletiders topscorer gennem tiderne i HfS og AC Horsens med 189 kampe og 87 scoringer spillede i AC Horsens i perioden 2006-2011. Gilberto vandt hjerterne hos horsensianerne med sit lynhurtige antrit og sit åbne væsen, som gav ham masser af venner i Horsens. Gilberto blev i vinteren 2011/2012 solgt til kinesiske Shandong Luneng Taishan FC på et tidspunkt, hvor han var topscorer i Superligaen.

HfS Divisionshold 1951


HfS Divisionshold i fodbold 1951 – oprykning til 2. divisionHoldet sikrede HfS’ første oprykning til 2. division med en afgørende sejr over Hvidovre på 6-0.Bagerst fra venstre: H. Lundsgaard Sørensen, Knud Larsen, Bent Petersen, Erik Knudsen, Hans W. Christensen og Otto Leed.Forrest fra venstre Peter Wintoniak, Gunnar Hansen, Robert Kristensen, Jens Ove Christensen, Gunnar Jacobsen og Hans Larsen (bror til Knud Larsen).

Bent Pedersen


scorer på hovedstød mod OB i 1955.

HfS divisionshold 1961


HfS divisionshold i fodbold 1961 – oprykning til 2. divisionBagerst fra venstre: Finn Gertsen, Knud Larsen, Jens Kjærby, Carl Aamand, Erik Sørensen og Knud Knudsen.Midterst fra venstre: Poul ”Julle” Jensen, Holger Christensen og Jørn Rasmussen.Forrest fra venstre: Knud Olesen, Max Møller og Erik Pedersen

HfS divisionshold 1966


HfS divisionshold i fodbold 1966 – oprykning til 1. divisionStående fra venstre: Josef Szentgyøgyi, Bent Schmidt, Knud Andersen, Hardy Jensen, Carl Aamand og Finn Gertsen.Siddende fra venstre: Bent Johansen, Erik Pedersen, Max Møller, Leif Poulsen, Jørn Rasmussen, Finn Jochumsen og Bjarne Nielsen.

Leif Poulsen


formodentligt fra Totokamp mod Lokomotiva VSZ Kosice fra Tjekkoslovakiet i 1968.

Historien


Læs om Hfs historie

Læs om AC Horsens historie

Hvis du har spørgsmål til AC LEGENDS eller som medlem af AC LEGENDS ønsker en billet til AC Horsens' hjemmekampe, kan du kontakte Gitte Vestbo ved at sende en mail til hende på gv@achorsens.dk eller ved at ringe på tlf. 7562 6020.

Vi glæder os til at tage imod dig på CASA Arena Horsens.