AC-spillere afløser Bo Henriksen i bytorvHORSENS


31. januar 2019

På søndag den 3. februar danner bytorvHORSENS rammen om indendørs fodbold for U7-, og U8-hold mellem klokken 11.00 og 13.30, og umiddelbart efter havde AC Horsens i samarbejde med bytorvHORSENS inviteret til foredrag med manager Bo Henriksen, men han er desværre blevet forhindret, og derfor er foredraget blevet aflyst.

I stedet for stiller Matej Delač, Hallur Hansson og Mads Juel Andersen op og besvarer spørgsmål, skriver autografer og er klar til selfies med gule fans.

Fodboldturneringen fastholdes, og der vil være flotte præmier til første-, anden-, og tredjepladsen, og det vil være de tre AC-spillere, der overrækker præmierne.

Sidste frist for tilmelding til turneringen er torsdag den 31. januar 2019.

Læs mere om fodboldturneringen på bytorvHORSENS’ hjemmeside.