AGF-AC Horsens: Fin opbakning til udebaneturen


20. november 2018

AC Horsens spiller mod AGF på Ceres Park mandag den 26. november klokken 19.00, og AC Horsens-spillerne kan se frem til fin opbakning i Aarhus.

Det er kommet tilmeldinger nok til at fylde den første bus, og AC Horsens er godt i gang med at fylde bus nummer to.

Der er heldigvis plads til endnu flere gule fans, der har lyst til at støtte Nielsen, Junker, Drost og de andre drenge, og busserne kører fra CASA Arena Horsens mandag den 26. november klokken 17.15 og er tilbage igen omkring klokken 22.00.

Prisen for bustransport, billet til kampen og hygge med andre gule fans er kun 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn, studerende og pensionister.

Sidste frist for tilmelding til udebaneturen er søndag den 25. november klokken 20.00.

Klik her for at købe billet til udebaneturen.