AGF sejrede på CASA Arena Horsens


5. april 2019

AC Horsens mødte AGF på CASA Arena Horsens fredag aften, og gæsterne kunne rejse hjem med en fortjent 3-0 sejr.

Rune Frantsen blev skadet under opvarmningen og i stedet blev Kasper Junker sendt på banen. Peter Nymann rykkede ned som højre back.

Der var blot spillet 10 minutter, da Patrick Mortensen scorede det første af to mål, da han scorede på en ripost.

AC Horsens viste tænder på dødboldene, men helt farligt blev det aldrig. I den anden ende havde Matej Delač en god dag i buret, og han forhindrede yderligere et par mål med klasseredninger.

2. halvleg var blot et par minutter gammel, før Patrick Mortensen testede træværket, og hjemmeholdet slap med skrækken. 2-0 målet blev sat ind af Amini i det 78. minut, og Patrick Mortensen lukkede kampen i slutminutterne.

AC Horsens spiller igen på fredag den 12. april klokken 19.00, og det er mod lokalrivalerne fra Vejle på Vejle Stadion. AC Horsens og Fanklubben Den Gule Fare arrangerer udebanetur med både familiebus og stemningsbus. Læs mere her.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

AC Horsens – AGF 0-3 (0-1)
0-1 Patrick Mortensen (11.)
0-2 Mustafa Amini (78.)
0-3 Patrick Mortensen (88.)

AC Horsens: Delač, Nymann, Juel Andersen, Qvist, Lumb, Arndal (Skytte, 24.), Jacobsen, Hansson, Borring (Avanzini, 55.), Drost (Brock-Madsen, 73.), Junker.

AGF: Grabara, Munksgaard (Toutouh, 33.), Tingager, Juelsgård, Nielsen, Amini, Stage, Blume (Hvidt, 81.), Bundu (Sana, 88.), Mortensen, Ankersen.

Advarsel, AC Horsens: Ingen.

Advarsel, AGF: Patrick Mortensen.

Tilskuere: 4.023.

Man of the match: Matej Delač.

Dommer: Michael Johansen

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.