Bag om AaB – AC Horsens


30. oktober 2018

AC Horsens møder AaB på Aalborg Portland Park i fjerde runde af Sydbank Pokalen onsdag den 31. oktober 2018 kl. 19.00.   

Det er sjette gang (syvende kamp, da opgørene i 2014 var to semifinaler), at de to klubber møder hinanden i pokalturnering. Dermed bliver AaB det hold, som ”de gule” har spillet flest pokalkampe imod.

Resultaterne af de seks tidligere opgør i pokalturneringen har været følgende:

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

20.11.66

AaB – HFS

2 – 1

Hardy Jensen

5.000

30.03.70

HFS – AaB

0 – 3

 

5.600

09.09.98

AC – AaB

4 – 5

Brian Christensen, Frank Nielsen, Karsten Pedersen og Allan Søgaard

1.202

27.10.04

AC – AaB

2 – 1

Miki Rasmussen og Steffen Ernemann

3.019

27.03.14

AC – AaB  

1 – 3

André Bjerregaard

2.323

09.04.14

AaB – AC

2 – 1

André Bjerregaard

5.283

Pr. kamp

 

 

 

3.738

”De gule” skal forsøge at kvalificere sig til kvartfinalen for 11. gang. HFS har været i kvartfinalen to gange og AC otte gange.

AaB har haft overtaget mod ”de gule” i pokalturneringen, idet nordjyderne har avanceret i turneringen fire gange ud af fem.

I 1966 var HFS måneden forinden rykket op i landets bedste række (1. division), men kunne ikke klare AaB fra 1. division.

I 1970 var der tale om én semifinale, der gav en klar sejr til nordjyderne. Horsens Idrætspark måtte ryddes for sne inden kampstart.

I 1998 havde AC fra 1. division AaB nede i sækken med en føring på 3 – 0 efter godt en halv time, men glemte at snøre sækken til. AaB kom stærkt tilbage og vandt 5 – 4 på et mål kort før tid.

I 2004 lykkedes det endelig for AC Horsens. AaB fra Superligaen var favoritter mod ”de gule” fra 1. division, men AC tog en overraskende sejr. I næste runde eliminerede AC endnu et superligahold, AGF, og endestationen blev FC Midtjylland i to semifinaleopgør.

I 2014 var der tale om to semifinaleopgør, hvor AaB fra Superligaen trak det længste strå mod AC fra 1. division.

Opgøret mod AaB er pokalkamp nummer 80 i AC-regi, og dermed når man op på samme antal pokalkampe, som HFS spillede i perioden 1954 – 93. Den samlede pokalstatistik ser således ud:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

Horsens FS

80

40

0

40

155 – 149

AC Horsens

79

51

1

27

228 – 117

I alt

159

91

1

67

383 – 266

  Kilde: Hans Kleberg