Bag om AC Horsens – FC Midtjylland


9. februar 2018

AC Horsens møder FC Midtjylland på CASA Arena Horsens fredag den 9. februar 2018 kl. 19.00.

De to klubber har mødt hinanden 26 gange i danmarksturneringen, heraf 24 i Superligaen, siden 1999, og statistikken viser en markant overvægt af sejre til FC Midtjylland, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

AC hjemme

12

2

3

7

16 – 27

AC ude

14

1

2

11

13 – 31

I alt

26

3

5

18

29 – 58

De seneste syv indbyrdes opgør i danmarksturneringen har givet én sejr til AC, én uafgjort og fem sejre til FC Midtjylland.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

12.05.12

AC - FCM

2 – 1  

Niels Lodberg og Ken Fagerberg

4.869

27.07.12

AC - FCM

2 – 2

Thomas Kortegaard og Ken Fagerberg

3.579

09.12.12

AC - FCM

0 – 2

 

2.631

13.04.13

FCM - AC

5 – 2

Troels Kløve og Martin Spelmann

6.098

25.09.16

FCM – AC

5 – 2

Kim Aabech og Hallur Hansson

8.008

06.11.16

AC - FCM

1 – 5

Mikkel Jespersen

1.962

20.10.17

FCM - AC

4 – 2  

Mikkel Qvist og Jonas Thorsen

7.134

Gns.

 

 

 

4.897

”De gule” kunne for et par måneder siden gå på en velfortjent ferie efter en fantastisk efterårssæson, hvor holdet kun har tabt til de tre suveræne tophold og OB.

Superligaens førerhold, FC Midtjylland, kommer til CASA Arena Horsens som ubesejret i 11 kampe, der har givet 10 sejre og én uafgjort. Seneste nederlag var til FC København den 10. september.

Med sejren hjemme over SønderjyskE er AC Horsens nu ubesejret i de seneste 13 hjemmekampe (syv vundne og seks uafgjorte). Seneste nederlag var mod Esbjerg (1 – 3) den 22. april 2017. Det er en forbedring af klubrekorden. Den tidligere rekord lød på 11 kampe (ni sejre og to uafgjorte) i perioden september 2004 – maj 2005.   

AC har hentet 27 point i de første 19 kampe, hvilket er den tredjebedste pointhøst kun overgået af sæsonen 2011/12 (32 point) og 2007/08 (31). I de ni sæsoner AC har været i Superligaen, har man efter 19 kampe erobret 23 point i gennemsnit.  

AC Horsens er i gang med den niende sæson i Superligaen. I de otte foregående sæsoner har den første kamp efter vinterpausen giver tre sejre (alle med cifre 2 – 1), én uafgjort (2 – 2) og fire nederlag (heraf tre med 0 – 1).

Såfremt AC vinder over FC Midtjylland, vil det være hjemmesejr nummer 50 på hjemmebane i Superligaen.

Kampen mod SønderjyskE var ”de gules” superligakamp nummer 286, hvor man har hentet 339 point. De tre point mod SønderjyskE betød at AC rykkede op på 15. pladsen blandt de 31 klubber, der har spillet i Superligaen siden 1991. AC rykker forbi arvefjenderne fra Vejle Boldklub, der har opnået 337 point i 300 kampe.  

Fire spillere: Mads Juel Andersen, Jonas Borring, Rune Frantsen og Mathias Kristensen kan få debut for AC Horsens.

Kilde: Hans Kleberg

Foto: Charlotte Adsbøl