Bag om FCK - AC Horsens


13. juli 2018

AC Horsens indleder superligasæsonen 2018/19 mod FC København i Parken mandag den 16. juli 2018 kl. 18.00.

De to klubber har mødt hinanden 27 gange i danmarksturneringen siden 2005 og statistikken viser en markant overvægt af sejre til hjemmeholdet, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

AC hjemme

15

3

3

9

13 – 21

AC ude

12

0

1

11

7 – 31

I alt

27

3

4

20

20– 52

De seneste seks indbyrdes opgør i danmarksturneringen har givet to uafgjorte og fire sejre til FCK.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

18.09.16

AC – FCK

0 – 2

 

6.095

05.03.17

FCK – AC

5 – 0

 

11.148

12.08.17

FCK – AC

1 – 1 

Bubacarr Sanneh

7.918

29.10.17

AC - FCK

1 – 1

Simon Okosun

4.751

21.04.18

FCK - AC

4 – 1

Jonas Thorsen

10.171

27.04.18

AC - FCK

2 – 3

Alexander Ludwig og Rune Frantsen

3.433

Gns.

 

 

 

7.253

Mathias Nielsen er noteret for 99 kampe for AC Horsens og kan således spille kamp nummer 100 mod FC København.  Mathias debuterede for knap fire år siden mod Viborg og bliver spiller nummer 92 i ”klub 100”.

”De gule” skal i gang med den 10. sæson i Superligaen og de foregående ni premierekampe er endt med fire sejre, én uafgjort og fire nederlag.

Et kig på odds hos Danske Spil har FC København favorit til at vinde mesterskabet foran FC Midtjylland og Brøndby. Danske Spil tipper AC Horsens AC til en placering som nummer 10.

Holdene i Superligaen består i sæsonen 2018/19 af 10 jyske hold (71,4%), ét fynsk og tre øst for Storebælt. Jylland har ikke tidligere været så stærkt repræsenteret i landets bedste række. I sæsoner med 12 hold i den bedste række har der været op til otte jyske hold (66,7%). I de seneste to sæsoner, hvor Superligaen har bestået af 14 hold, har der været henholdsvis ni og otte jyske hold.      

Det ser ud til at AC Horsens kan præsentere tre debutanter i form af målmanden Matej Delac, Søren Reese og Samme Skytte.

Når AC Horsens løber på banen mod FC København vil antallet af udenlandske spillere vil være det mindste i meget lang tid. Umiddelbart tegner det til at der kun vil være to spillere, nemlig målmandsdebutanten Matej Delac (Bosnien Herzegovina) og Hallur Hansson (Færørene). Rekorden stammer fra en kamp mod FC København den 25. april 2009, hvor AC startede med fem udenlandske spillere og i løbet af kampen nåede antallet op på syv, idet Steffen Lauser og Yasin Avci kom på banen i stedet for Martin Spelmann og Søren Friis.