Bag om Vejle Boldklub – AC Horsens


12. april 2019

AC Horsens møder Vejle Boldklub på Vejle Stadion fredag den 12. april 2019 kl. 19.00.   

Den samlede statistik for kampene mod Vejle Boldklub i danmarksturneringen siden 1945 viser en overvægt af sejre til Vejle Boldklub, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

HFS/AC hjemme

31

11

9

11

43 – 47

HFS/AC ude

30

7

8

15

52 – 74

I alt  

61

18

17

26

95 – 121

I Superligaen har der kun været otte indbyrdes opgør, der har resulteret i seks uafgjorte og to sejre til Vejle Boldklub, målscore 5 - 8. Dermed er Vejle Boldklub og Hobro (som AC dog heller ikke har tabt til) de eneste to klubber ud af 18, som AC Horsens ikke har vundet over i Superligaen.

De seneste otte indbyrdes opgør i danmarksturneringen har givet én sejr til AC, fem til Vejle Boldklub og to uafgjorte.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

14.09.14

AC – Vejle Boldklub

3 – 0

Jeppe Mehl, Troels Kløve 2

3.357

24.11.14

Vejle Boldklub - AC

3 – 1

Jacob Berthelsen

1.913

30.05.15

AC – Vejle Boldklub

2 – 2

Kjartan Finnbogason, Martin Lund

2.293

07.08.15

Vejle Boldklub - AC

3 – 0

 

2.484

20.03.16

Vejle Boldklub - AC

4 – 3

Mehl, Stankov, Sanneh

3.759

11.05.16

AC – Vejle Boldklub

0 – 1

 

3.841

31.08.18

AC – Vejle Boldklub

0 – 0

 

7.612

05.11.18

Vejle Boldklub - AC

3 – 1 

Hallur Hansson

5.584

Pr. kamp

 

 

 

3.608

Kampen mod AGF var ”de gules” superligakamp nummer 100 siden oprykningen i 2016, men det blev et trist jubilæum med et 0 – 3 nederlag.

Efter den målløse kamp ude mod SønderjyskE har der været fokus på at forholdsvis mange AC-kampe er endt 0 – 0. Et kig på de seneste 100 superligakampe viser, at otte AC-kampe og dermed 8% er sluttet uden mål. Spørgsmålet er, er det mange? I Superligaen er der i sæsonerne 2016/17, 2017/18 og i sæsonen 2018/19 indtil nu spillet i alt 700 kampe, hvoraf 47 er endt uden mål. Det svarer til 6,8% af alle kampe. I forhold til gennemsnittet har AC således kun spillet én 0 – 0 kamp for meget. Tager man samtidig højde for at topholdene normalt spiller færre kampe 0 – 0 (i de seneste knap tre sæsoner har FC København været del af fire målløse kampe, FC Midtjylland også fire og Brøndby tre kampe 0 – 0) end de øvrige hold, bliver facit, at AC Horsens ikke er involveret i målløse kampe oftere end rækkens øvrige hold.        

Kasper Junker rundede 100 superligakampe, da AC mødte Kaspers tidligere klub AGF. Kampene fordeler sig med 17 for Randers FC, 64 for AGF og 19 for AC Horsens.

Kilde: Hans Kleberg