Conor O’Brien på plads hos AC Horsens


7. september 2015

AC Horsens lavede på transfervinduets sidste dag en aftale med midtbanekreatøren Conor O’Brien. Nu er O’Briens arbejds- og opholdstilladelse kommet på plads, så Conor O’Brien havde første arbejdsdag hos De Gule i dag.

- Jeg ankom søndag aften, så der er stadig lidt jetlag i kroppen, men jeg har været med til træning i dag og det er jo en dejlig solskinsdag at starte på i Danmark, smiler en glad og tilfreds Conor O’Brien, der kan få debut allerede i morgendagens pokalopgør mod Aalborg Freja.

- Jeg er glad for at tingene gik så hurtigt omkring papirarbejdet. Tidligere har det være meget omstændigt, men denne gang gik papirarbejdet mere smertefrit.  Jeg kan ikke vente med at komme i gang for AC Horsens, og glæder mig rigtig meget til at komme i kamp og lære mine nye holdkammerater bedre at kende, siger Conor O’Brien.

Conor O’Brien er blevet tildelt trøje nummer 4 i AC Horsens truppen.