Dagnæs Glaslager Tømrer & Snedker A/S opgraderer sponsorat


19. oktober 2018

AC Horsens oplever stor opbakning fra det horsensianske erhvervsliv, og det har ført til gentegning af mange sponsorater.

Flere af klubbens sponsorer og samarbejdspartnere har valgt at opgradere sponsoratet, og senest har indehaver Michael Kallesø Hansen fra Dagnæs Glaslager Tømrer & Snedker A/S valgt at sætte sin underskrift på en aftale, der løfter Dagnæs Glaslager Tømrer & Snedker A/S fra erhvervssponsor til VIP-sponsor.

Opgraderingen af sponsoratet gælder for en to-årig periode, og Michael Kallesø Hansen fortæller her om baggrunden:

- Vi har blandt andet gjort det for at være med til at styrke Horsens som brand og for at profilere os selv som VIP-sponsor i klubben. AC Horsens har stor værdi for byen og området, og vi vil gerne kædes sammen med de dyder, AC Horsens står for, for det ligger meget op ad vores egen tilgang til tingene. Hvis man dygtiggør sig, så kommer resultaterne, og der er ikke noget, der kommer af sig selv. Sådan er tilgangen i AC Horsens, og det kan vi identificere os med, fortæller Michael Kallesø Hansen.

Den nye status som VIP-sponsor betyder blandt andet, at Dagnæs Glaslager Tømrer & Snedker A/S opnår endnu mere eksponering, og det smitter forhåbentlig af på virksomhedens tømrerafdeling.

- Vi vil blive eksponeret via LED-banden over en lang periode, og jeg er spændt på, hvad det kan tilføre af øget kendskab til os. Vi har lavet en vinkel på vores tømrerafdeling, der ikke er så kendt som vores glasafdeling, og det får forhåbentlig positiv betydning for os. Vi har gennem længere tid lavet mange tiltag for også at gøre opmærksom på tømrerdelen og være i folks bevidsthed, og det her er endnu et skridt, fortæller Michael Kallesø Hansen.

Han lægger ikke skjul på, at han og familien har gule hjerter, og turen til CASA Arena Horsens er ofte en familietur, men han tager også gerne forretningsforbindelser, venner og bekendte med.

- Vi har vel været sponsor i 12-13 år. Vi har alle dage syntes, at klubben har haft noget at byde på, dog har de sidste fire-fem år været ekstra gode, da klubben har formået at udvikle sig sammen med fans og erhvervslivet. Der er et bedre klima og miljø nu, og vi ser ikke bare et girokort en gang om året. Jeg har en søn, der har en sygdom og blev opereret, og min kone spurgte, om vi kunne finde ud af noget med en AC Horsens-trøje. Det endte med, at Bo Henriksen sendte en hilsen til min søn på to et halvt minut, og min søn sad med telefonen og så den hilsen, indtil den næsten løb tør for strøm. Det viser bare, at klubben er mere end fodbold og førkampsarrangementer fortæller Michael Kallesø Hansen.

Du kan læse mere om Dagnæs Glaslager Tømrer & Snedker A/S ved at klikke her.