De Gule sejrede i Roskilde


8. november 2015

AC Horsens vandt fredag aften i Roskilde på et mål af André Bjerregaard, og beholder dermed tredjepladsen. Det var en kamp som på mange måder lignede de foregående af De Gule. En stærk gul defensiv holdt Roskilde fra chancer det meste af kampen, og et enkelt mål var derfor nok til at vinde kampen.

Kampen startede meget forsigtigt, hvor der det dog var Roskilde, som startede bedst ud med mest boldbesiddelse. Det skulle dog være De Gule, som var de mest effektive. Efter 13 minutters spil lagde Mehl en bold indover, og her stod Bjerregaard klar. Han kunne dermed heade bolden i mål til 1-0.

Det var AC Horsens første chance i kampen og modsat kampen mod Helsingør, var holdet i dag noget mere effektive. De Gule havde dog flere forsøg i første halvleg, som kunne have bragt dem foran med mere. De var især farlige på dødboldssituationerne. En af de største chancer kom da også efter en dødboldssituation, hvor AC Horsens fik frispark, og bolden efterfølgende blev headet på stolpen.

I det 38. minut blev Bjerregaard så hevet omkuld i straffesparksfeltet. Klart straffespark som kunne have sikret De Gule kampen, men dommeren vinkede afvisende. Roskilde havde stort set ingenting at komme med i første halvelg, og holdene kunne derfor gå til pause med en stilling der hed 1-0 til AC Horsens.

Efter pausen så det ikke meget anderledes ud. Der stod AC Horsens på det meste af kampen, og efter 63 minutter var De Gule tæt på igen efter et hjørnespark. Bolden blev nærmest reddet på målstregen, og Roskilde fik igen reddet skindet.

Herefter fik Roskilde dog svaret igen. De forsøgte desperat at udligne, og fik flere gange testet De Gules forsvar af. Det gav pote i det 72. minut da Roskildes Lars Brøgger fik sendt et skud afsted mod AC Horsens målet. Forsøget gik dog lige over mål.

Herefter døde Roskilde presset lidt ud. Og små 10 minutter efter fik Mathias Nielsen muligheden for at sparke De Gule foran 1-0, da han på direkte frispark skød på mål. Bolden havde den rigtige retning mod hjørnet, men Villadsen i målet fik reddet.  Roskilde var meget offensive i sidste del af kampen, og det gav mulighed for omstillinger. Martin Lund fik en friløber men desværre gave det ikke det forløsende mål til 2-0.

Det blev også den sidste chance i kampen. AC Horsens vandt fortjent 1-0, og fortsætter dermed efterårets positive takter, og holder fast i oprykningspladsen. Næste opgave bliver mandag den 16. november hjemme mod topholdet Lyngby.

Kampfakta:

Tilskuere: 828

Mål: André Bjerregaard (13. minut)

Udskiftninger:
FC Roskilde: Mikkel Thygsen/Valon Ljuti, Anders Møller/Lars Brøgger, Mikkel Nøhr/Martin Andersen,
AC Horsens: Joseph Mensah/Martin Lund, Kjartan Finnbogason/Malthe Boesen, André Bjerregaard/Niels Lodberg

Advarsler:
Kjartan Finnbogason (41. minut), Anders Quist (47. minut), Nicklas Dannevang (72. minut), Valon Ljuti (73. minut), Simon Richter (83. minut), Anders Nielsen (94. minut)

Røde kort:
Nikolaj Hansen (77. minut)