Esbjerg snuppede alle tre point på CASA Arena Horsens


24. april 2017

AC Horsens måtte lørdag eftermiddag indkassere et 1-3 nederlag til Esbjerg fB på CASA Arena Horsens.

Gæsternes Anders Dreyer scorede opgøret første mål, da han i det 20 minut tog et træk ind i banen og udplacerede Steve Clark i AC-buret. Det lignede pausestillingen, men Thomas Kortegaard pustede nyt liv i det gule sejrshåb, da han helflugtede udligningen i kassen lige inden pausen.

Begge hold kom frem til chancer i 2. halvleg, og Hallur Hansson havde blandt andet et godt skud fra distancen, der strøg lige forbi stolpen.

Det lignede et point til begge mandskaber, men i det 86. minut satte Konstantinos Tsimikas sidste fod på Mads Hvilsoms forarbejde og bragte de vestjyske gæster på 1-2.  I kampens overtid scorede Robin Söder til 1-3.

AC Horsens skal i aktion igen på fredag, når det gælder udekampen mod OB klokken 18.00.

AC Horsens og Fanklubben Den Gule Fare arrangerer bustur til opgøret. Læs mere her.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

Her kan du læse, hvad bold.dk. har skrevet om opgøret.

AC Horsens – Esbjerg fB 1-3 (1-1)
0-1 Anders Dreyer (20.)
1-1 Thomas Kortegaard (44.)
1-2 Konstantinos Tsimikas (86.)
1-3 Robin Söder (90.)

AC Horsens: Clark, Nymann, Sanneh, Møller, Kortegaard, Mehl (Mensah, 86.), O’Brien (Gemmer, 80.), Tshiembe, Hansson, Bjerregaard, Aabech (Finnbogason, 76.).

Esbjerg fB: Højbjerg, Kakabadze, Lund, Katsikas, Tsimikas, Dreyer (Hvilsom, 85.), Jørgensen (Lauridsen, 76.), Palsson, Sørensen (Brink, 63.), Andersen, Söder.

Advarsel, AC Horsens: Møller (23.)

Advarsel, Esbjerg fB: Ingen

Tilskuere: 2.563

Man of the match: Thomas Kortegaard

Dommer: Michael Tykgaard

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.