Flot opbakning til møde om ungdomsfodbold


14. november 2017

Mandag den 13. november havde AC Horsens inviteret ungdomsspillere i AC Horsens og deres forældre til en aften i ungdomsfodboldens tegn, og over 200 gæster havde fundet vej til arrangementet i Insero Atrium.

AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen bød velkommen, inden manager Bo Henriksen fortalte lidt om glæden ved fodboldspillet.

Mads Lyng fortalte lidt om træningens betydning, og publikum hørte også lidt om AC Horsens’ talentstrategi for 2017-2025 og mulighederne for talentsponsorater, inden der var en lille pause med spisning.

Søren Jochumsen og Christian Christensen fortalte lidt om, hvordan fodbold og uddannelse kan kombineres i Horsens, og efter en pause var AC Horsens’ forventninger til ungdomsspillere og forældre, inden Kristian Nielsen rundede aftenen af.

Klik ind på AC Horsens’ Facebookside for ungdom for at se flere billeder fra aftenen.