Flot opbakning til standerhejsning trods regnvejr


12. januar 2019

Der var flot opbakning fra cirka 100 deltagere, da Horsens fS inviterede til standerhejsning lørdag den 12. januar på CASA Arena Horsens.

Vejrguderne var bestemt ikke i godt humør, og regnen silede ned, men det påvirkede ikke humøret hos de hårdhudede HfS’ere, hvoraf flere havde allieret sig med paraplyer.

Formand Flemming Jensen gennemgik 2018 i en flot tale, hvorefter flagene blev hejst, og så serverede Helle dejlig suppe i HfS-Caféen.

Her kan du læse Flemming Jensens tale:

Jeg vil gerne byde velkommen til årets standerhejsning og samtidig ønske godt nytår til alle.

Hvert år, når en sæson skal begynde, er det tid til at tænke over, om vi i den forgangne sæson 2018 nåede vores mål og forventninger, samtidig med, at der bliver sat nye mål for det kommende år.

Umiddelbart har det været et succesfuldt år på de fleste områder – både for HFS og AC Horsens.

Hvis vi starter bagfra med breddefodbolden i HFS og HFS Motion er det gået super godt.

HFS veteraner er en del af Motionsafd. Og der er ca. 40-50 mænd, som mødes den første mandag i hver måned til hygge og foredrag i HFS caféen.

HFS motion som i morgen har 90-års jubilæum (stiftet 13/1 1929) stortrives med fodbold, golf og cykling.

Igen i 2018 havde afdelingen et hold med i landspokalen for veteraner. Her gik holdet hele vejen, da de den 9. juni vandt finalen i København mod et sammensat hold fra Jægersborg, Vangede og Gentofte.

Det er 3. gang Horsens FS vinder finalen siden 2012.

Ellers stor tak til diverse hjælpere fra HFS motion til speedway, koncerter, stævner, superligakampe og andre AC/HFS arrangementer.

Vores bedste hold i seniorafd. rykkede her i efteråret op i serie 1, vi er mega stolte af vores hold som består af unge spillere, hvor de fleste af dem har fået deres fodbold opdragelse her på Langmarksvej. Vores serie 3 hold rykkede desværre ned i serie 4.

Vi har store forventninger til begge vores hold og forventer at de spiller med i toppen af deres rækker.

I seniorafd. har vi fortsat vores projekt om fredagen, som kaldes semipro – hvor nogle af vores ungsenior får mulighed for at blive endnu bedre.

Vi har fået nye ”gamle” gule trænere tilbage til klubben.

Børne fodbolden (U 4 -12 ) i HFS  har i 2018 haft en stor tilgang af spillere  på samtlige årgange.  Vores U 10 og 12 spiller i højeste liga ( GL)

Top centeret som er et ekstra trænings tilbud  for spillere med særlige forudsætninger fra U 10 - 12.

HFS har 7 spillere fra de tre årgange repræsenteret.

I påsken sendte vi U 13, 14 og 15 til stævne i Holland, hvor vores U 15 hold kom hjem med en flot 2.plads.

Ungdomsfodbold: Fra (u 13-16) spiller HFS´s første hold i næstbedste række.

Efter et stort arbejde lykkedes det klubben at være med til at ændre DBUjyllands forslag om at licensklubber ikke må være repræsenteret med mere end et hold i de to bedste rækker.

U 13: Er en svær overgang, men de fik sammensat 4 gode hold, som klarede sig mere end super flot. De vandt flere rækker og er vores største årgang med ca. 50 spillere.

U 14: liga 4 spillede sig op i en liga 3, og vores liga 3 spillede sig op i en liga 2.

U 15:  liga 5 holdet spillede sig ubesejret op i liga 4, og vores førstehold spillede sig op i en liga 2. Liga 2 vandt for andet år i træk Europa League, og er i år med i Champions League for elitehold. De har 6 spillere der træner op af med Ac holdene, og kunne i sommers afgive en spiller fast til Ac´s U 15 trup.

U 16: Vi måtte desværre trække vores liga 4 hold, pga manglende spillere, men efter en famlende start spillede vores liga 2 hold sig bedre med.

I foråret har AC Horsens valgt at trække deres hold, så vi har nu det eneste hold på årgangen.

Så vi er i den grad tilfreds med ungdommen, selvom vi er presset på at vi mangler hold i U17 og U19.

Old Girls: efter mange år kun med drenge/herre fodbold i klubben, fik vi i maj måned et kvindehold op at stå. De oplevede en masse nederlag i deres første sæson, men formåede at holde hovedet og humøret højt hele vejen igennem.

Vi er stolte og glade for vores trænerstab og arbejder i øjeblikket på at alle vores trænere skal have en træneruddannelse.

Vi har heldigvis ansat Helle til at passe caféen, hun sørger for at alle spillere, forældre mm. har mulighed for at købe varm mad mandag og torsdag aften.

Hun laver samtidig også frokost til Superliga spillerne 3 gange om ugen.

Vi har også ansat Amalie på kontoret, så vi kan servicerer klubbens medlemmer på bedste vis.

Vi har rigtig mange frivillige, som hjælper til med at passe boder i forbindelse med superligakampene, sidder ved dommerborde og dømmer ved vores store indefodboldstævne samt står til rådighed ved koncerter og speedway. Vi er yderst taknemlig og uden deres hjælp har vi ingen mulighed for at drive en klub.

I aften skal Helle lave mad til vores fest for trænere, ledere og frivillige hjælpere med en tilmelding på 99 personer – dette er dobbelt så mange som vanligt og vi er mega stolte over tilmeldingen.

Vi vil også gerne takke vores sponsorer, som er meget trofaste og en uundværlig del af vores klub

AC Horsens superliga hold ligger efter 20 runder på en flot ottende plads og holdet er stadigvæk tæt på top 6 og med et tilforladeligt slutprogram er mine forventninger da at vi ender i top 6.

I AC Horsens ungdomsafd. spiller U-19 og U17 i DBU`s landsdækkende 1. div. og begge hold ligger inden forårsturneringen i top 4.

Ligeledes spiller U14 og U13 i den højeste Liga og U15 i den næstbedste række. U15 vandt i efteråret den næstbedste række suverænt og rykkede dermed op i den bedste række.

ACH er i 2018 tæt på 350 sponsorer og har samtidig styrket talentudviklingen på akademiet.

Samtidig vil jeg sige velkommen til et meget spændende 2019 med nye mål og forventninger til en god sæson på alle fronter, og endnu engang med flagskibet AC Horsens i spidsen.

Endnu engang kan vi konstatere flot opbakning til at få det nye år skudt i gang på bedste vis og med deltagelse af alle brugere på CASA Arena. Tak for fremmødet og endnu engang godt nytår.

Rent praktisk er der traditionen tro suppe til alle i HFS-Cafeen efter standerhejsningen.

Standerne hejses.

Herefter et HFS hurra

Et langt og 3 korte efterfulgt af HFS.