Forny dit sæsonkort inden 1/7-11 og få det til ”gammel” pris


25. maj 2011

AC Horsens har som oprykker leveret en absolut godkendt sæson i Superligaen, hvor det er blevet til sejre over hold som Brøndby og OB. Superligaen har været tæt og uforudsigelig for alle hold, hvis man lige ser bort fra FC København, og næste sæson tegner ikke til at blive mindre spændende. AC-spillerne får også brug for massiv opbakning i den kommende sæson, når de betræder græstæppet på CASA Arena Horsens.

Hvis du har sæsonkort i denne sæson og vil være sikker på at få den samme plads til AC Horsens’ hjemmekampe i den kommende sæson, så kan du forny dit sæsonkort fra på tirsdag den 24. maj.

Du beholder dit sæsonkort fra sidste sæson og det bliver aktivt igen, når vi har registreret din indbetaling. Du skal dog være opmærksom på, at din plads bliver frigivet, hvis du ikke har fornyet dit sæsonkort senest onsdag den 1. juni. Sæsonkortet gælder for samtlige turneringskampe i Superliga-regi for hele sæsonen 2011/2012.

Det er også muligt at købe et sæsonkort nu, hvis du ikke har haft et tidligere, men du får flere valgmuligheder, hvis du venter med at købe til efter onsdag den 1. juni, når de ikke-solgte sæsonkort fra denne sæson er frigivet.

AC Horsens holder helt ekstraordinært åbent i sekretariatet ved siden af Fanklubben Den Gule Fare torsdag den 26. maj kl. 15.00-19.00, hvor du kan forny eller købe et sæsonkort og du får lidt merchandise med i købet.

Hvis du køber dit sæsonkort inden den 1. juli 2011, så dribler du ikke bare udenom billetkøerne på kampdagene, men også udenom prisstigningerne, der aktiveres den 1. juli 2011.

Alle børn (3-14 år), der fornyer eller køber et sæsonkort, får automatisk en billet til Horsens Legeland med i købet.

Her kan du se priserne for sæsonen 2011/2012:

Sæson 2011/2012 Voksen Pensionist Barn Studerende

Forsalg:

Siddeplads 120 60 60
Stå plads 100 50 50 *60

Familiepakker (2 voksne og 2 børn) I alt 300 kr.

Sæsonkort køb inden 1/7 2011:

Sæsonkort siddeplads (årsbasis) 1400 700 700
Sæsonkort ståplads (årsbasis) 1200 600 600 *800

Medlem af Den gule fare
- rabat på sæsonkort -100 -100 -100

Billetsalg på kampdagen:

Siddeplads 140 70 70
Stå plads 120 60 60

Familiepakker (2 voksne og 2 børn) I alt 350 kr.

Sæsonkort køb efter 1/7 2011:

Sæsonkort siddeplads 1600 800 800
Sæsonkort ståplads 1400 700 700 *900

Medlem af Den gule fare
- rabat på sæsonkort -100 -100 -100
* Billetter og sæsonkort til Flextek Stålreoler Tribunen. Sæsonkort til studerende kan købes på AC Horsens' kontor mod forevisning af gyldigt studiekort.

Sæsonkort kan fornyes hos AC Horsens’ administration, Langmarksvej 59, 3., indgang 5.

Åbningstiderne er:

Mandag Lukket
Tirsdag 8.00-12.00
Onsdag 13.00-16.30
Torsdag 13.00-16.30
Fredag 10.00-14.00