Frederik Møller headede forløsende sejr i hus


15. april 2017

Lørdag aften hentede AC Horsens den første sejr i foråret, da ”de gule” vandt med 1-0 i Esbjerg. Frederik Møller blev matchvinder, da han headede Conor O’Briens fine hjørnespark i kassen.

Der var langt mellem de oplagte chancer i opgøret. Kim Aabech fik 1. halvlegs største chance, da Frederik Møller fandt ham inde foran kassen med et glimrende indlæg. Aabech headede ned i græsset, men han måtte desværre se Jeppe Højbjerg redde flot med en fodparade.

Kampens eneste scoring faldt i det 72. minut, og det var Frederik Møllers første mål for AC Horsens. Inden havde AC Horsens haft en stor omstillingsmulighed, men chancen løb ud i sandet.

Esbjerg pressede på for at udligne i de døende minutter, og Victor Palsson kom frem til et par muligheder, men Steve Clark kunne sætte et clean sheet i banken.

AC Horsens og Esbjerg fB mødes igen allerede på lørdag den 22. april klokken 16.00 på CASA Arena Horsens.

Klik her for at købe print selv-billetter til opgøret.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret mod Esbjerg fB.

Her kan du læse, hvad bold.dk. har skrevet om opgøret mod Esbjerg fB.

Esbjerg fB – AC Horsens 0-1 (0-0)
0-1 Frederik Møller (72.)

AC Horsens: Clark, Nymann (Helgason, 90.), Sanneh, Møller, Kortegaard, Kryger (Mehl, 61.), O’Brien, Tshiembe, Hansson, Bjerregaard (Gemmer, 90.), Aabech.

Esbjerg fB: Højbjerg, Hagelskjær, Nordvik (Lund, 44.), Katsikas, Lauridsen, Dreyer (Kristensen, 75.), Andersen, Palsson, Mabil, Söder, Zivzivadze (Hvilsom, 78.).

Advarsel, AC Horsens: Bjerregaard (16.), Tshiembe (90.).

Advarsel, Esbjerg fB: Mabil (80.)

Tilskuere: 3.062

Dommer: Anders Poulsen

Klik her for at se mere statistik om kampen.