Gul pokalexit i Aalborg


31. oktober 2018

Tom van Weert afgjorde dagens pokalkamp mellem AC Horsens og AaB, da han blev matchvinder efter en times spil, og dermed kan ”de gule” koncentrere sig om Superligaen i resten af sæsonen. Allerede på mandag venter der et brag af en kamp, når lokalrivalerne fra Vejle Boldklub tager imod Bo Henriksens mandskab i Nørreskoven.

Philip Ochs havde kampens bedste forsøg på Aalborg Portland Park inden pausen, da han trykkede af efter kvikke AaB-kombinationer, men Kevin Ray Mendoza reddede flot og stod generelt en rigtig god kamp.

Efter en times spil blev et gult boldtab dyrt på midten af banen, og Tom van Weert blev sendt i dybden. Alene med Medoza svigtede han ikke.

AC Horsens forsøgte at etablere et pres mod slutningen af kampen, og Kasper Junker havde et udmærket skud, der røg i sidenettet, men tættere på udligningen kom ”de gule” ikke.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

AC Horsens skal i kamp igen allerede på mandag den 5. november klokken 19.00, når det gælder lokalopgøret mod Vejle på Vejle Stadion. Klik her for at købe billet til udebaneturen.

Næste hjemmekamp er lørdag den 10. november klokken 16.00, når SønderjyskE gæster CASA Arena Horsens. Klik her for at købe billet til det opgør. Husk at du kan scanne din billet direkte fra din smartphone ved indgangsmøllen.

AaB – AC Horsens 1-0 (0-0)
1-0 Tom van Weert (62.)

AC Horsens: Mendoza, Juel Andersen, Nattestad, Reese (Arndal, 75.), Frantsen, Jacobsen, Skytte, Kortegaard, Hansson (Avanzini, 70.), Junker, Qvist (Drost, 65.).

AaB: Lansing, Pallesen, Blåbjerg, Pedersen, Ahlmann, Kusk, Abildgaard, Würtz, Andersen (Thellufsen, 70.), Ochs (Kaufmann (86.), van Weert (Lesniak, 89.).

Advarsel, AC Horsens: Ingen

Advarsel, AaB: Van Weert (62.)

Tilskuere: 1.774

Dommer: Peter Kjærsgaard