Gult comeback rakte ikke til point


27. marts 2017

AC Horsens’ unge reserveligahold måtte mandag eftermiddag indkassere et 2-4 nederlag til AGF, der lukkede kampen i overtiden.

På mange måder var det en jævnbyrdig kamp i Aarhus, men AGF havde en skarp periode midtvejs i 1. halvleg, hvor de ramte målet tre gange på otte minutter og scorede tre mål. AC Horsens manglede at komme lidt mere ind i tingene, hvilket blev bedre i 1. halvlegs sidste 20 minutter, hvor Thomas Rohde fik en stor chance ved bageste stolpe. Store perioder af 2. halvleg var også godkendt set med gule briller.

AC-drengene arbejdede hårdt og havde en god attitude trods 3-0 føringen til AGF, og det blev belønnet med scoringer i 2. halvleg, hvilket bragte spænding tilbage i kampen. Først scorede Mikkel Jespersen på et straffespark begået mod Thomas Rohde, og fem minutter senere scorede Jespersen igen – assisteret af Rohde.

”De gule” satsede mod slutningen af kampen, men det kostede i den anden ende, da AGF lukkede kampen med en friløber i overtiden.

AC Horsens: Nicklas Dannevang, Mikkel Jespersen, Elfar Helgason (Niels Lodberg, 60.), Mads Bech, Mikkel Qvist, Glen Wiberg (Mads Damgaard, 75.), Nicolai Dohn, Jonas Gemmer (Andreas Pallesen, 80.), Casper Bæksted (Andreas Laursen, 75.), Mirsad Suljic, Thomas Rohde.

AGF – AC Horsens 4-2 (3-0)
16. min: 1-0
18. min: 2-0
22. min: 3-0
80. min: 3-1 Jespersen på straffe (begået på Rohde)
85. min: 3-2 Jespersen (assist Rohde)
92. min: 4-2