Insero Klubsamarbejdet


AC Horsens arbejder i fællesskab med samarbejdsklubberne hårdt og målrettet for at skabe regionens stærkeste fodboldhold. Insero Klubsamarbejdet er ikke kun gavnligt for eliteholdene, men også for breddeklubberne, der vil opnå brugbar viden, uddannelse og endnu bedre spillere.

Formålet med Insero Klubsamarbejdet er at:

  • Udvikle spillere til førstehold og AC Horsens’ andethold
  • Udvikle spillere til samarbejdsklubbernes førstehold
  • Udvikle spillere til AC Horsens’ bedste ungdomshold
  • Deltage i talent- og byholdsturnering og/eller stævner
  • Skabe optimale vilkår for trænerudvikling lokalt
  • Skabe optimale vilkår for at højne ungdomsniveauet lokalt

 

Samarbejdsklubberne får adgang til en række fordele:

  • Klubdag en gang om året, hvilket aftales ved indmelding
  • Miniputspillere til indløb ved førsteholdskampene, hvilket aftales ved indmelding
  • Mulighed for forkampe for U-13
  • Mulighed for at være bolddrenge - typisk U-13 eller U-14 spillere
  • Pladser til sponsorarrangement, så klubben kommer tæt på AC Horsens bag kulisserne
  • Mulighed for afholdelse af sommerkampe for AC Horsens’ førstehold
  • Mulighed for lån af førsteholdsspillere til arrangementer
  • Sparring med klubledelsen
  • Kursus i at pleje eksisterende sponsorer og i at finde nye. Hvordan skaber man det bedste sponsormiljø
  • Markant rabat på sæsonkort og billetter
  • Mulighed for gæstetrænere i klubben

 

Fastholdelse af spillere

Der gøres en aktiv indsats for ikke at ”miste” de unge spillere, som tidligere har været et stort problem i mange klubber.

AC Horsens har ansat Keld Erik Sørensen som talentchef for spillerne op til U-14 og han har ansvaret for trænerudvikling samt talentudvikling i samarbejdsklubberne.

Trænerudviklingen handler primært om at indføre trænerne i DBU’s aldersrelaterede træningsmetoder. Det vil sige at give trænerne nogle konkrete værktøjer til at gå videre med i samarbejdsklubberne samt øge fokus på mere uddannelse.

I foråret 2008 startede man arbejdet med U-13, og senere er årgangene U-12 og U-14 kommet til.

AC Horsens Talentskoles primære rolle er at sikre den bedst mulige spillerudvikling med henblik på at de største talenter kan fortsætte til AC Horsens’ elitehold og de øvrige kan være med til at højne fodbolden i samarbejdsklubberne.

Talentsamarbejdet giver de respektive talentsamarbejder i de større østjyske byer mulighed for at teste hinanden ved endags-stævner med flere kampe på en dag.

 

AC Horsens vil i samarbejde med klubberne sikre et endnu højere trænerniveau og udvikle trænerne med følgende tilbud:

  • Fire-seks årlige inspirationskurser for trænerne i samarbejdsklubberne
  • Der kan skabes et centrum for et netværk af trænere i Horsens
  • Talentfulde trænere fra samarbejdsklubberne kan inddrages i AC Horsens Talentskole
  • Personlig coaching
  • Hjælp og råd til at udarbejde aktivitetsplan
  • Kamparrangement for AC Horsens’ ungdomshold
  • Trænerarrangement på AC Horsens Talentskole
  • To netværksmøder om året
  • SAS Liga-træner for en dag
  • Individuel coaching

 

Talentudviklingen i samarbejdsklubberne kan omfatte følgende punkter:

  • Kampiagttagelser hos samarbejdsklubberne
  • Udtagelse til AC Horsens Talentskole - spillerne bliver i deres respektive klubber, men træner også med AC Horsens Talentskole
  • Gennemførelse af talenttræning
  • Deltagelse i stævner med talentholdene
  • Hjælp og råd til aktivitetsplan for talentskolespillere
  •  

 

AC Horsens ønsker et konstruktivt samarbejde med alle klubber og der skal ikke herske tvivl om, at klubben bakker op om følgende regler:

Klubskifter må ikke finde sted efter forudgående ’fiskeri’ – altså henvendelser direkte fra modtagerklub til barn/forældre - men bør gå via spillerens nuværende klub.

Det er DBU’s holdning, at børn sagtens kan udvikle sig i deres lokale klubber, og dermed ikke bør søge udfordringer i større klubber før ved overgangen til ungdomsfodbold (U13).

Samtidig er det vigtigt, at et eventuelt klubskifte sikrer en fortsat udvikling for den skiftende ungdomsspiller. Der bør derfor lægges en plan for spilleren ved skiftet, samtidig med at det kan aftales, hvad der sker, såfremt spilleren ikke slår til i den nye klub. Det kunne være en aftale om at returnere til den afgivende klub, så spilleren er sikker på at være velkommen tilbage igen, og dermed ikke falder fra som fodboldspiller efter eventuelt ikke at have slået til på et højere niveau.

 

Følgende procedure gælder for AC Horsens og generelt for klubskifter i børne- og ungdomsfodbold:

Overordnet set bør klubskifter ikke finde sted før ved overgang til ungdomsfodbold (U13).

  • Når en spiller opfordres til klubskifte, skal han/hun være god nok til at indgå på den modtagende klubs førstehold
  • Klubskifte kan med fordel indledes med en prøvetræningsperiode
  • Interesse/henvendelse fra modtagerklub, bør altid gå til den afgivende klubs ledelse
  • I ungdomsrækkerne skal forældrene altid deltage i alle samtaler omkring evt. klubskifte
  • Klubskifter bør aldrig finde sted senere end tre uger før turneringsstart
  • Klubskifter bør ikke resultere i længere rejsetid end en time hver vej

 

Det er vigtigt at inddrage hele familien ved et klubskifte for unge mennesker og derfor bør følgende drøftes ved en indledende samtale mellem de to klubber samt barnets forældre:

  • Plan for spillerens virke og udvikling i den nye klub fremlægges for en to-årig periode
  • Transport/transporttid/økonomi samt træningsmængde
  • Skolegang/uddannelse/lektier
  • Spillerens modenhed
  • Prøveperiode
  • Ny klub udarbejder talentbeskrivelse og udviklingsplan for spilleren
  • Evaluering af klubskiftet efter seks måneder hos ny klub, spiller og forældre  

 

Klubber i Insero Klubsamarbejdet:

 

hfs skjold horsens-kfum
Horsens fS Sportssammenslutningen Skjold Horsens KFUM
     
 hatting-torsted  horsens-freja
Hatting-Torsted Horsens Freja Egebjerg IF
     
 lund-if  sik  gif
Lund IF Stensballe IK Gedved IF
     
rti    fc-horsens
Riis Tebstrup Idrætsforening Stenderup SK FC Horsens
     
hovedgaard-if http://www.nimif.dk
Hovedgård IF Nim IF Søvind GIF
     
 buf-horsens  stouby-gif
BUF Horsens Hornsyld Idrætsforening Ungdomsfodbold Stouby GIF
     
 toenning-traeden-if  raskmoelle  raarup-gif
Tønning-Træden Idrætsforening Rask Mølle & Omegns Idrætsforening Rårup GIF
     
 oestbirk-if_0  oelsted  
Østbirk IF Ølsted U&GF  

 

Du kan høre meget mere om mulighederne for din klub ved at kontakte Knud Albertsen på 29 26 32 90 eller ka@achorsens.dk, AC Horsens indgik en aftale med Investeringsfonden Insero om at blive Partner Eksklusiv i april 2013, og aftalen indebærer blandt andet, at Insero bliver sponsor for AC Horsens Fodboldsamarbejde, der omfatter en række engagerede fodboldklubber i Horsens og omegn, og samarbejdet navngives Insero Klubsamarbejdet. Klik på Inseros logo, hvis du vil læse mere om investeringsfonden:

Insero logo