Kick-off 2019: Sæt x i kalenderen den 5. februar


7. december 2018

AC Horsens inviterer traditionen tro hele Horsens til Kick-off i Forum Horsens tirsdag den 5. februar 2019, og der er god grund til at sætte x i kalenderen allerede nu, for der venter et brag af en fest.

I 2019 er det 25 år siden, AC Horsens blev stiftet, og derfor bliver Kick-off 2019 en jubilæumsudgave i nostalgiens tegn. Aftenen byder blandt andet på interviews med tidligere spillere og trænere og en tur ned ad memory lane.

Der vil selvfølgelig være en gul tråd op til nutiden, og der vil også være stor fokus på den nuværende trup og den resterende del af sæsonen.

Alle spillere og trænere stiller naturligvis også op til en snak, autografer og selfies.

Aftenen bliver krydret med forskellige sjove og spændende indslag, og musikken er i topklasse.

"De gule" løfter sløret for flere detaljer om Kick-off i det nye år.

AC Horsens inviterer alle tidligere AC Horsens-spillere med til spisning inden Kick-off, de skal blot tilmelde sig ved at sende en mail til event@achorsens.dk senest torsdag den 31. januar 2019. Del gerne budskabet med tidligere holdkammerater.