Kickoff: AC Horsens – Vejle Boldklub


29. august 2018

CASA Arena Horsens danner rammen om fredagens opgør mellem AC Horsens og Vejle Boldklub, og her er lidt info om kampen:

Portene åbner klokken 18.00
Kampen fløjtes i gang klokken 19.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 18.00.

Fredagens vejrudsigt
Vejrudsigten siger op til 17 grader og tørvejr.

Husk de gule farver
AC Horsens forventer minimum 6.000-7.000 tilskuere til kampen mod Vejle Boldklub, og klubben opfordrer alle til at tage gult tøj på – trøje, jakke, hue, kasket, halstørklæde osv. En gul hjemmebane er altid et fantastisk syn.

Horsens’ største fredagsbar
Gule fans kan varme op til kampen i Horsens’ største fredagsbar fra klokken 16.00, og det bliver blandt andet med skybar, støvlekast, halmballer og DJ.

Læs mere om Horsens’ største fredagsbar her.

Parkering hos BB Electronics A/S
AC Horsens har fået lov til at låne parkeringspladsen hos BB Electronics A/S, der er åben på fredag mellem klokken 16.00 og 21.30.

Læs mere om parkering her.

Hent AC Horsens’ app
AC Horsens har introduceret klubbens nye app, og med den kan du blandt andet deltage i konkurrencer og stemme på man of the match. Der kommer løbende nye opdateringer til app’en, så klik ind og se, om du har den nyeste opdatering.

Familieafsnit rykkes over på Nordtribunen
Familieafsnittet er blevet flyttet fra Roesgaard Tribunen til Nordtribunen.

Varm op i fanklubben
Fanklubben Den Gule Fare åbner dørene til klubhuset klokken 16.00, og klokken 18.00 kigger et par spillere forbi for at fortælle lidt om startopstillingen.

Klik her for at læse mere.

Tank op i HfS-Caféen
Inden kampen kan der tankes op i HfS-Caféen, hvor der er mulighed for at købe frisksmurte baguettes, pølsemix, lune panini, fadøl og meget andet.

Fælles ordensreglement
Klubberne i Alka Superligaen har fået fælles ordensreglement, og dette gælder derfor også på CASA Arena Horsens.

Læs mere om ordensreglementet her.

Spar penge og spring billetkøen over: Køb billet på app’en eller achorsens.dk
AC Horsens sælger billetter via app’en og achorsens.dk, og der er flere gode grunde til at købe sin billet online:

Man sparer penge i forhold til at købe på kampdagen.

Man kan springe over billetkøen og styre direkte ind på sin plads, når man ankommer til CASA Arena Horsens.

Man kan scanne sin billet direkte fra sin smartphone ved billetmøllen, og der er servicefolk klar til at hjælpe.

Klik her for at købe billet til kampen mod Vejle.

På grund af den store interesse for kampen er der blevet åbnet op for billetsalg til Roesgaard Tribunen (Sydtribunen).

Foto: Charlotte Adsbøl