Tilmeld dig AC Horsens' nyhedsbrev
 

Alliance Club Horsens

 

Vision

AC Horsens vil skabe sportslige resultater fra superligatruppen og ned gennem ungdomsrækkerne via hårdt arbejde og vi er en klub, der lægger vægt på ydmyghed.

AC Horsens´ vision er:

  • at skabe en egentlig fodboldkultur og videreudvikle unge fodboldtalenter til at kunne deltage på AC Horsens’    drenge-, junior- og ynglingehold placeret i landets bedste eller næstbedste række
  • at give talentfulde spillere fra egne rækker samt talentfulde spillere udefra mulighed for at optræde i AC Horsens’ U-trup på højeste niveau
  • at AC Horsens’ bedste mandskab, gennem dette grundlæggende arbejde, kan være placeret bedst muligt blandt de 10 førende klubber i Danmark
  • at AC Horsens stiller med det stærkeste hold, jf. klubbens målsætning om at etablere sig i landets bedste række, suppleret med spillere fra egen ungdomsafdeling
  • at AC Horsens skal være en velfungerende organisation med en sund økonomi og klubben skal stå for positiv, inspirerende og seværdigt fodbold

 

Antidiskriminationspolitik

AC Horsens er en mangfoldig klub, hvor der skal være plads til alle uanset udseende, religion, etnicitet, tilhørsforhold til minoritetsgruppe eller seksuelle præferencer.

AC Horsens’ antidiskriminationspolitik omfatter alle, der på den ene eller anden måde gæster CASA Arena Horsens og AC Horsens som tilskuer, træner, spiller eller i en anden forbindelse. Vi ønsker også, at tilskuerpladserne skal bidrage til integrationen og alle skal føle sig trygge ved at komme på CASA Arena Horsens uanset udseende, religion eller kulturel baggrund.

Den måde fansene repræsenterer AC Horsens på – både på CASA Arena Horsens og på udebane – er med til at tegne omverdenens billede af AC Horsens.

I AC Horsens tolererer vi ikke nogen former for racisme og diskrimination, hvorfor vi opfordrer alle, der opholder sig i klubben og på CASA Arena Horsens til at tage afstand til racisme og diskrimination. Ved racisme forstås enhver form for kommunikation, der enten sårer, støder eller provokerer et andet menneske på baggrund af dets udseende, religion, etnicitet, tilhørsforhold til minoritetsgruppe eller seksuelle præferencer.

Overtrædelse af ovennævnte kan medføre øjeblikkelig bortvisning.

AC Horsens´ elitefodbold

AC Horsens (Alliance Club Horsens) blev stiftet den 1. januar 1994 af HFS og FC Horsens med det formål at samle de bedste spillere på et fælles elitehold (divisionshold).

I foråret 1994 spillede AC Horsens i en nyoprettet kvalifikationsliga med henblik på deltagelse i den nye Superliga. Det blev til en placering som nummer otte, hvorefter holdet spillede i 1. division i efterårssæsonen.

Efter foråret 1995 måtte AC Horsens ud i to kvalifikationskampe mod Fredericia om forbliven i 1. division. Efter 3–3 hjemme og 1-1 ude betød reglen om udebanemål, at AC Horsens måtte gå den tunge gang ned i 2. division.

Opholdet i 2. division vest kom til at vare to år. I efteråret 1995 blev holdet nummer fire, i foråret 1996 nummer tre, i efteråret vandt AC Horsens rækken, men der var ingen oprykning efter efterårssæsonen. I foråret 1997 kom den store forløsning. Efter en flot slutspurt sikrede AC Horsens sig oprykning til 1. division med en 7–0 sejr over Skive i Horsens Idrætspark.

Den første sæson (1997/98) i 1. division resulterede i en flot femteplads. De fire følgende sæsoner gav også pæne placeringer, i 1998/99 nummer seks, nummer fem i 1999/2000 og nummer syv i sæsonerne 2000/2001 og 2001/02. Kendetegnende for alle årene var, at AC Horsens ikke var i nærheden af oprykningspladserne, men også langt fra nedrykningspladserne. Dette skulle ændre sig i de to følgende sæsoner.

Efter en svag start blev sæsonen 2002/2003 meget op ad bakke. I starten af foråret lå AC Horsens lige omkring nedrykningsstregen, men en god slutspurt skaffede holdet en 11. plads et pænt stykke over stregen.

I sæsonen 2003/2004 fik AC Horsens en forrygende start. Med maksimumpoint efter otte kampe og hele 40 point i efteråret, var AC Horsens favorit til at rykke op i Superligaen. Trods en sejr over Vejle i forårspremieren kunne holdet ikke stå for presset og sluttede på en flot, men alligevel skuffende tredjeplads med 62 point.

I sæsonen 2004/05 gik drømmen om Superligaen i opfyldelse via 2-0 ude over Skjold i næstsidste runde den 12. juni 2005. Hermed var klubben tilbage i landets bedste række efter næsten 35 års fravær. Oprykningen blev grundlagt med en serie på 20 kampe uden nederlag, heriblandt 12 sejre i træk. Begge dele er klubrekord.

AC Horsens fik en pæn start i SAS Ligaen - specielt i betragtning af et meget svært startprogram og holdet vænnede sig relativt hurtigt til det højere tempo i SAS Ligaen.Den første sæson – 2005/2006 - resulterede i en 10. plads med 11 point ned til SønderjyskE under stregen og det blev også til en 10. plads i den efterfølgende sæson med tre point ned til Vejle under stregen.AC Horsens’ tredje sæson i SAS Ligaen blev en sæson, hvor det var sjovt at følge “De Gule”. Her blev det til en femteplads og holdet fik ligeså mange point som OB på fjerdepladsen, men det fynske mandskab havde en bedre målscore.Desværre kunne AC Horsens ikke leve op til den flotte sæson, da den nye sæon blev skudt i gang og sæsonen 2008/2009 sluttede med en sidsteplads og nedrykning til 1. division.Det blev heldigvis kun til en mellemsæson i 1. division, for AC Horsens vandt rækken og rykkede op sammen med Lyngby. “De Gule” er altså tilbage i Superligaen i sæsonen 2010/2011.

AC Horsens’ comeback i Superligaen blev historisk, idet de to oprykkere (AC og Lyngby) forblev i den bedste række og der var kamp om pladserne til sidste spillerunde. AC spillede en meget stabil sæson, og var fra 17.–31. runde placeret som nr. 5 eller 6. Holdet var kun én gang i løbet af sæsonen placeret under nedrykningsstregen, det var efter 10. runde, og det var alene på grund af dårligere målscore end Silkeborg. I 17. runde vandt ”De Gule” med 3–0 ude over SønderjyskE og skabte et hul på 7 point til nr. 11. Afstanden til nedrykningspladserne toppede med 10 point (efter 20. og 21. runde), og var ikke siden mindre end 4 point før efter sidste spillerunde. “De Gule” reddede eksistensen i rækken i andensidste runde trods nederlaget i Esbjerg og sluttede af med et 1-2 nederlag til Silkeborg på CASA Arena Horsens – i øvrigt det første forårsnederlag på hjemmebanen.  37 point rakte til en niendeplads med AaB, Randers FC og Esbjerg fB på 10.-12. pladsen.

LoadingOpdatering...

Følg AC Horsens

RSS LinkedIn Facebook Facebook

Hovedpartner

Partner Eksklusiv

sydbankhansennissenhsfoHorizontal_Rainbowwave_Cropflextekschur-conference-center

Partner Plus

starksamvirkenderevisorerstadiumladegaard3barostjydskbankvrinvest

Superliga

Stadionpartner

Hovedsponsor Talent

3stjernet

Tøj Partner

redgreenhummel