Kom helt tæt på spillerne til Gul Fandag


10. oktober 2018

AC Horsens afholder Gul Fandag for sponsorer, aktionærer og sæsonkortholdere torsdag den 18. oktober fra klokken 9.30-12.30 på CASA Arena Horsens.

Omdrejningspunktet for Gul Fandag er at komme helt tæt på spillere og trænere i AC Horsens, og der bliver selvfølgelig mulighed for at få autografer og få taget billeder med spillerne og trænere.

Dagen begynder i Forum Horsens’ lounge klokken 9.30, hvor der bliver budt velkommen med morgenmad, og cirka klokken 9.45 kommer Bo Henriksen og en spiller forbi for at fortælle lidt om sæsonen.

Efterfølgende er der mulighed for at overvære træningen på træningsbanen.

ACHibald kigger forbi og hygger med børn og barnlige sjæle.

Tilmeldingsfristen er senest tirsdag den 16. oktober, og der er adgang for alle sæsonkortholdere, sponsorer og aktionærer.

Tilmelding til arrangementet skal ske ved at trykke på dette link. Husk at udfylde antal i børnefeltet, hvis deltagerne er under 15 år.