Dato: 12. november 2011
Kamp: FC Fyn – AC Horsens
Turnering: U-19 Divisionen, runde 13
Spillested: B1909 (kunstbanen) kl. 12.00
Resultat: 1-0
Pause: 0-0
Målstatistik:
61. min. 1-0 Anders Bækgaard
Advarsel: FC Fyn
75. min. Ronny Larsen
Advarsel: AC Horsens
56. min. Hüseyien Sarigöz
66. min. Patrick Grønbech
Ind/udskift: FC Fyn
62. min Jannik Madsen/Emil Høstrup
81. min Rafat Al-Saoodi/Ronny Larsen
Ind/udskift: AC Horsens
61. min. Shawn Memory/Martin Thomsen
70. min. Thomas Glud/Oguz Özelik
75. min. Alexander Kreutz/Patrick Nielsen
FC Fyn:
01. Niclas Henriksen
02. Kristoffer Jensen
03. Jannik Madsen
04. Rasmus Nørgaard
05. Rafat Al-Saoodi
07. Morten Andersen
08. Anders Bækgaard
10. Martin Munk
11. Ronny Larsen
12. Tobias Pedersen
13. Rasmus Andersen
14. Emil Høstrup
19. Mark Kongstedt
AC Horsens:
01. Marc Arendsen
02. Hüseyien Sarigöz
03. Jakob Rasmussen
04. Mads Damgaard
05. Martin Thomsen
06. Kristoffer Gjettermann
07. Thomas Glud
08. Jesper Fries
09. Oguz Özelik
10. Patrick Nielsen
11. Patrick Grønbech
13. Shawn Memory
14. Jeppe Svenningsen
20. Alexander Kreutz
Kampens AC spiller: Jeppe Svenningsen
FC Fyn – AC Horsens
Efterårets sidste turneringskamp endte med endnu et nederlag til AC Horsens’ U-19 hold. En kamp mellem to godt kæmpende hold blev afgjort efter en times spil, hvor en ripost efter en afslutning blev fulgt op af en FC Fyn-angriber, som sikkert sparkede værterne på sejrskurs.
AC Horsens startede kampen skidt og FC Fyn sad på det hele i det første kvarter, men efter at AC-holdet fik rettet presspillet på den centrale midtbane, begyndte AC Horsens at vinde terræn. Boldene blev vundet og omstillinger sat i gang. AC Horsens producerede chancer på samlebånd i den midterste periode af første halvleg og burde have scoret både to og tre gange.
0-0 ved pausen og AC Horsens havde mange positive ting at snakke om, men selvfølgelig også lige en påmindelse til spillerne om at udnytte de chancer, som holdet skabte. Anden halvleg var en meget lige affære med få chancer, men dem der blev produceret var til gengæld store.
FC Fyn kunne have bragt sig yderligere foran, men en flot kamp af den debuterende målmand Marc Arendsen gjorde, at AC Horsens stadig havde håbet om point. Kæmpechancer til Martin Thomsen og Shawn Memory burde have givet holdet point, men igen haltede effektiviteten. Derfor var det noget utilfredsstillende, at AC Horsens måtte forlade banen med et nederlag.
Fokus for kampen var ifølge cheftræner Claus Troelsen stor løbevillighed samt styrke i duellerne, hvilket spillerne ifølge Claus Troelsen bestemt leverede.
- Vi er selvfølgelig skuffede over resultatet, men vi ved også, at første forudsætning for at komme tilbage på sejrskurs er at arbejde hårdt som en enhed, hvilket jeg synes spillerne gjorde i kampen. Vi skal tage alt det positive med fra denne kamp som vi kan og huske på, at der er mange kampe tilbage af sæsonen, fortæller Claus Troelsen.
Nu går AC-holdet på kampferie, men truppen fortsætter træningen frem til midt i december. Herefter får spillerne en kort vinterferie, inden det igen går løs med træning og opstart fra den 9. januar.
Foto: badenfoto.dk
Opdatering...














