NG ZINK Fankontrakt


NG ZINK Fankontrakt AC Horsens

Der er lagt op til et samarbejde, hvor fansene blandt andet får adgang til stemningstribunen (Østtribunen) og fri drikkevarer under kampene mod at forpligte sig til at overvære langt de fleste hjemmekampe og være med til at skabe stemning.

For at få adgang til stemningstribunen skal de gule fans:

- Overvære 75 procent af alle hjemmekampe.
- Deltage i 25 procent af alle udebaneture.
- Være med til at skabe stemning.
- Overholde ordensreglementet på CASA Arena Horsens herunder afstå fra racistiske og homofobiske tilråb og sange.

Vi vil opfordre alle til at bære gule trøjer, halstørklæder, huer, kasketter eller andet gult merchandise.

Fans der kan opfylde ovenstående kan indgå en NG ZINK fankontrakt, der giver følgende fordele:

- Fri adgang til Østtribunen til samtlige hjemmekampe.
- Fri øl/vand på Østtribunen til alle hjemmekampe.
- Fri adgang til samtlige udebaneture.
- 15 procent rabat på AC Horsens-merchandise.

Der vil løbende blive indkaldt til dialogmøder mellem AC Horsens og gule fans, der har indgået en NG ZINK fankontrakt, og mødedatoerne vil blive kommunikeret ud via achorsens.dk og klubbens Facebookside.

Lyder det som noget for dig?

Kontakt os på cc@achorsens.dk for at underskrive fankontrakten.