Østtribunen kommer på plads til AaB-kampen


1. august 2018

AC Horsens spiller hjemmekamp mod Hobro på CASA Arena Horsens søndag den 5. august klokken 14.00, og det bliver desværre ikke muligt at overvære kampen fra Østtribunen.

Oprindeligt var det planen at Østtribunen skulle være på plads til Hobro-kampen, men Forum Horsens kan ikke skaffe arbejdskraft til flytningen.

Det ærgrer AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen, men fansene skal nok få en god oplevelse alligevel.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at Østtribunen ikke bliver flyttet tilbage til Hobro-kampen, men vi håber for alle parter, at den er tilbage til AaB-kampen, og vi skal nok sørge for, at der er gode pladser til sæsonkortholderne fra Østtribunen på Roesgaard Tribunen, fortæller Kristian Nielsen.

Alle sæsonkortholdere på Østtribunen bliver altså rykket over på Roesgaard Tribunen (syd) i den østlige ende (opgang K og L), og de skal gå ind på stadion, som de plejer.

Der vil også blive åbnet for billetsalg til unummererede siddepladser til afsnit K og L på Roesgaard Tribunen.

Klik her for at gå direkte til billetsalg.