Play & pay: Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj og Mathias Nielsen


16. april 2018

Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj er en af AC Horsens’ gode samarbejdspartnere, og de to parter har indgået et samarbejde, der giver Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj lokal, regional og landsdækkende eksponering.

Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj, der er en del af Agriteam, har nemlig valgt at ”købe” anfører Mathias Nielsen gennem ”play & pay-konceptet”.

Indehaver og ejendomsmægler Peder Riishøj fortæller her om baggrunden for sponsoratet:

- Mathias Nielsen er en fighter uden lige og et af fyrtårnene i AC Horsens, og vi var ikke i tvivl om, at vores logo skulle på hans trøje. Vi sælger hovedsageligt landsbrugsejendomme, og vi vil gerne eksponeres gennem Mathias Nielsen, men vi gør det også for at støtte op om klubben, fortæller Peder Riishøj, der er meget interesseret i fodbold og er på stadion, når der er mulighed for det.

Generelt er han godt tilfreds med at være en del af det gule sponsornetværk.

- Der bliver arrangeret mange tiltag for sponsorerne, og der er mange muligheder for os, hvis vi har tid og mulighed for at deltage. Vi prioriterer blandt andet at deltage i VIP-arrangementerne i forbindelse med kampene, for det er hyggeligt og en god mulighed for at netværke, og vi har ofte haft samarbejdspartnere med, lyder det fra Peder Riishøj.

Klik her for at læse mere om Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj.

Klik her for at se Ejendomsmæglerfirmaet Riishøjs Facebookside.