Play & pay: JUAL A/S og Jonas Borring


12. februar 2018

JUAL A/S er en af AC Horsens’ gode samarbejdspartnere, og Juelsminde-virksomheden har flere gange bakket markant op om ”de gule”.

Nu har JUAL A/S valgt at ”købe” Jonas Borring gennem ”play & pay-konceptet”, og Borring fik debut med JUAL-logoet på brystet i fredagens kamp mod FC Midtjylland.

Sponsoratet gælder for resten af sæsonen, og salgschef Brian K. Sørensen fortæller her om baggrunden:

- Det hele startede med, at Anders Jørgensen, der er adm. direktør i JUAL GROUP, fik en mail om, at AC Horsens havde hentet Jonas Borring, og han så straks muligheden for, at han ville blive en profil i AC Horsens. Andre var nok også ude efter Borring, men vi handlede hurtigt, og vi er glade for, at det lykkes, fortæller Brian K. Sørensen og fortsætter:

- Vi er jo hjertesponsor i AC Horsens, og vi gør først og fremmest det her for at støtte klubben med en slags hjertepenge, der kommer ud over vores hjertesponsorat, men Jonas Borring er et kendt ansigt i fodboldverdenen, og han så fantastisk ud på storskærmene i vores trøje, da der blev afholdt Kickoff. Vi håber selvfølgelig på, at det giver noget eksponering, men vi har ikke udarbejdet en salgsstatistik ud fra det her sponsorat, lyder det fra Brian K. Sørensen.

Klik her for at læse mere om JUAL A/S.