Play & pay: Kosan Gascenter Syd- & Østjylland og Kasper Junker


15. september 2018

Kosan Gascenter Syd- & Østjylland er en af AC Horsens’ gode samarbejdspartnere, og de to parter har indgået et samarbejde, der giver Kosan Gascenter Syd- & Østjylland lokal, regional og landsdækkende eksponering.

Kosan Gascenter Syd- & Østjylland har valgt at ”købe” Kasper Junker gennem ”play & pay-konceptet”, og sponsoratet gælder for resten af efterårssæsonen.

Medindehaver Povl Guldager fortæller her om baggrunden for sponsoratet:

- Hvis vi ser bort fra et par år, så har vi været sponsor siden 1998, da klubben havde den gamle Sydbank Tribune. Peter Troelsen brugte engang begrebet ”Gul i hjertet” om mig i en artikel, fordi jeg på daværende tidspunkt gik til fodbold i Arsenals gule udebanetrøje, for så kunne jeg støtte begge hjerteklubber på én gang. Tonny fra AC Horsens kontaktede mig og spurgte, om det var noget for min svigersøn at sponsorere den kommende angriber, men jeg tog en beslutning på hans vegne og takkede nej. I stedet var det noget for mig, og vi indgik sponsoratet, inden Kasper Junker blev hentet til klubben, fortæller Povl Guldager og fortsætter:

- Jeg husker, at Junker scorede tre mål mod os i en kamp, og han er en dygtig angriber, der passer fint ind her. Jeg er ikke i tvivl om, at det er et godt match, lyder det fra Guldager.

Han lægger ikke skjul på, at sponsoratet først og fremmest er indgået med det gule hjerte.

- Jeg tror ikke, at vi bliver løbet over ende af kunder med det her sponsorat, men vi vil gerne hjælpe, hvis vi har mulighed for det. Vi har også købt eksponering på LED-banden, og sammen med trøjen og vores to faste bander på Sydtribunen er det nok noget, folk lægger mærke til. Hvis Junker så også gør det godt, så bliver det rigtig godt, siger Povl Guldager.

Klik her for at læse mere om Kosan Gascenter Syd- & Østjylland.