Prip og Arndal-Lauritzen deler billetter ud i Rema 1000 Bygholm


8. marts 2019

AC Horsens runder grundspillet af med et brag af en kamp, når Brøndby IF gæster CASA Arena Horsens søndag den 17. marts klokken 17.00.

Superligaen er uhyggelig tæt, og der er kun fem point mellem OB på tredjepladsen og AC Horsens på 10. pladsen på nuværende tidspunkt.

Der er allerede stor interesse for at overvære kampen, og nu kan heldige kunder hos Rema 1000 Bygholm hente gratis billetter til opgøret i butikken på Bygholm Søpark 25.

Louka Prip og Gregers Arndal-Lauritzen gæster Rema 1000 Bygholm mandag den 11. marts klokken 16.30-17.00, og de uddeler 300 gratis billetter til kunderne – max to pr. kunde. De to AC-spillere stiller naturligvis også op til selfies og skriver autografer.