Sæsonens første hjemmebanenederlag


7. oktober 2018

AC Horsens kunne ikke følge op på de gode takter fra Brøndby-kampen, da Esbjerg fB sejrede med 2-1 på CASA Arena Horsens.

I kampens indledning så det ikke ud til, at det skulle være i dag, at ”de gule” skulle indkassere sæsonens første nederlag på hjemmebane, for Esbjerg blev sat under pres.

Desværre kom gæsterne bedre med i kampen, og Tighadouini scorede til 1-0 på et langskud efter et kvarters spil. I den anden ende satte Kasper Junker hovedet på et fint indlæg fra Michael Lumb, men Højbjerg stod i vejen.

I det 66. minut fløjtede dommer Mikkel Redder for straffespark til vestjyderne, og Adrian Petre sendte bolden i netmaskerne. Esbjerg havde yderligere et par muligheder, men der faldt ikke flere mål til gæsterne.

I stedet reducerede Peter Nymann med et brag af et mål i overtiden, og det sluttede 1-2.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

AC Horsens skal i kamp igen søndag den 21. oktober klokken 12.00, når turen går til Hjørring for at møde Vendsyssel FF, og ”de gule” arrangerer igen udebanetur. Denne gang er det med både familiebusser og stemningsbusser. Læs mere på achorsens.dk i næste uge.

Næste hjemmekamp er lørdag den 27. oktober klokken 16.00, når FC Nordsjælland gæster CASA Arena Horsens. Klik her for at købe billet til det opgør. Husk at du kan scanne din billet direkte fra din smartphone ved indgangsmøllen.

AC Horsens – Esbjerg fB 1-2 (0-1)
0-1 Adnane Tighadouini (16.)
0-2 Adrian Petre (67.)
1-2 Peter Nymann (90.)

AC Horsens: Delač, Nattestad (Nymann, 70.), Reese, Nielsen (Qvist, 46.), Frantsen, Jacobsen, Nilsen, Hansson, Lumb, Skytte (Borring, 70.), Junker.

Esbjerg fB: Højbjerg, Brinch, Halsti, Austin, Lauridsen, Sørensen, Parunashvili, Kauko, Kristensen (Brink, 47.), Petre (Riis, 90.), Tighadouini (Essigba, 75.).

Advarsel, AC Horsens: Hansson (80.)

Advarsel, Esbjerg fB: Ingen

Tilskuere: 3.622

Man of the match: Michael Lumb

Dommer: Mikkel Redder

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.