Sæsonkortholdere på Nord: Husk at hente armbånd og billet


14. maj 2018

Der er lagt op til en fodboldfest af dimensioner, når AC Horsens tager imod Brøndby IF fredag den 18. maj, og der er nu udsolgt til kampen.

Brøndby IF har købt hele Nordtribunen, og som AC Horsens tidligere har meldt ud, så bliver sæsonkortholdere på Nordtribunen rykket over på Roesgaard Tribunen (syd) til denne ene kamp.

”De gule” har valgt at udvide VIP-afsnittet og giver gratis drikkevarer til sæsonkortholderne for ulejligheden. Det vil sige, at sæsonkortholdere på Nordtribunen har mulighed for at få gratis øl, sodavand og vand fra 45 minutter inden kampen og under kampen, og AC Horsens sørger for, at de får en plads på Roesgaard Tribunen. Sæderne er markeret med ”reserveret”, og der er adgang via Indgang K-L.

Sæsonkortholdere på Nordtribunen skal afhente en billet til Roesgaard Tribunen og et armbånd, der giver adgang til fri drikkevarer jf. ovenstående (husk at medbringe sæsonkortet), og begge dele skal afhentes på AC Horsens’ kontor på CASA Arena Horsens senest torsdag den 17. maj.

Hvis billetten og armbåndet ikke er blevet afhentet senest torsdag den 17. maj klokken 17.00, så er der ingen adgang til kampen.