Skousen Horsens fortsætter som Partner i AC Horsens


19. februar 2019

AC Horsens oplever stor opbakning fra det horsensianske erhvervsliv, og klubbens sponsor og gode samarbejdspartner Skousen Horsens har netop gentegnet sponsoratet hos ”de gule” og fortsætter dermed som Partner.

Skousen Horsens er tidligere blevet eksponeret via play & pay-sponsorater på blandt andre Ayo Simon Okosun og Hallur Hansson, og som noget nyt får alle gæster ved AC Horsens’ VIP-arrangementer et Skousen-armbånd på.

- Vi er selvfølgelig kede af, at vi ikke kan være play & pay-sponsor længere, for det gav god eksponering og positiv omtale, men vi er glade på klubbens vegne over, at det er lykkes at lande et hovedsponsorat med NG ZINK A/S. Vi har valgt at prøve noget nyt, og vi håber, at armbåndene kan hjælpe os med at blive endnu mere synlige over for erhvervslivet, fortæller Kim Taylor, der er indehaver af Skousen Horsens.

Han har nu været en del af handelsnetværket i et års tid, og det har været en god oplevelse.

- Vi er glade for at være med, og det fungerer rigtig godt. Der er en god stemning til møderne, og det er endnu en ting, der skal skabe mere synlighed. Alt i alt er vi glade for sponsoratet i AC Horsens, lyder det fra Kim Taylor.

Skousen Horsens er franchiseejet, og det betyder, at man handler lokalt, når man handler hos Kim eller en af medarbejderne.