Snævert nederlag i Randers


1. oktober 2016

AC Horsens måtte indkassere et ærgerligt nederlag i Reserveligaen, da Randers FC vandt med 1-0 mandag eftermiddag.

Afgørelsen faldt i det 83. minut, da Frederik Lauenborg headede et hjørnespark i kassen.

Det var en meget jævnbyrdig kamp, hvor begge hold i perioder dominerede med bolden, og AC Horsens arbejdede godt og disciplineret. Offensivt skabte ”de gule” en håndfuld store chancer, men bolden ville ikke ind.

AC Horsens: Patryk Wolanski, Thomas Kortegaard, Jacob Berthelsen, Niels Lodberg (Tobias Munkholm, 79.), Mads Bech, Jeppe Mehl, Nicolai Dohn (Martin Holm, 46.), Jonas Gemmer, Joseph Mensah (David Müller, 79.), Mikkel Jespersen, Malthe Boesen.