Sport 24 bliver merchandisepartner


5. august 2018

AC Horsens har indgået en aftale med Sport 24, der afløser Intersport Horsens som merchandisepartner, og samarbejdet løber de kommende tre år.

Aftalen betyder, at Sport 24 overtager AC Horsens’ merchandisesalg, mens AC Horsens selv står for salget på CASA Arena Horsens på kampdage.

AC Horsens og Sport 24 vil i fællesskab udvikle nyt merchandise til de gule fans, og på sigt vil Sport 24 i Horsens have en shop i shoppen.

Det glæder AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen, at klubben har indgået aftalen med Sport 24.

- Sport 24 har vist stor interesse for at indgå en aftale med os, og vi har haft en rigtig konstruktiv dialog, der har ført til en tre-årig aftale. Aftalen er god for begge parter, og vi skal gennem en fælles indsats optimere udvikling og salg af merchandise til glæde for AC Horsens-fans, fortæller Kristian Nielsen.

Klik her for at gå til merchandisesiden.