Stor arbejdsindsats banede vejen for point i forårspremieren


10. februar 2019

AC Horsens tog søndag eftermiddag hul på forårssæsonen, og det skete med en målløs kamp på DS Arena i Hobro.

Det var de sortklædte gæster, der kom bedst ud af starthullerne i en underholdende fodboldkamp, og det var også AC Horsens, der var tættest på at score. Mads Juel Andersen, Michael Lumb og Kasper Junker havde muligheder for at score i de første 45 minutter, men ind ville bolden ikke.

Efter en times spil fik Kasper Junker igen en stor mulighed, men han måtte se Jesper Rask komme godt ud af sit mål, og bolden strøg lige forbi stolpen.

Matej Delač havde ikke en nævneværdig redning gennem hele kampen, og der var ingen grund til at vaske hans kampdragt.

På vej ind i kampens overtid fik hjemmeholdets Sabbi en kæmpe chance for at blive matchvinder, da han headede på mål, men heldigvis reddede Pål Alexander Kirkevold på stregen.

Alt i alt blev der arbejdet godt gennem hele kampen af samtlige AC Horsens-spillere, og det lover godt inden det resterende forårsprogram.

AC Horsens skal i kamp på søndag den 17. februar klokken 12.00, når Vendsyssel FF gæster CASA Arena Horsens. Klik her for at købe billetter til forårets første hjemmekamp.

Hobro IK – AC Horsens 0-0 (0-0)

AC Horsens: Delač, Kortegaard (Prip, 57.), Nielsen, Juel Andersen, Lumb, Nymann, Nilsen, Hansson, Borring, Skytte (Drost, 73.), Junker.

Hobro IK: Rask, Bøge (Gotfredsen, 62.), Amakwah, Petersen, Haarup, Sabbi, Mikkelsen (Cappis, 87.), Brix-Damborg, Hammershøi-Mistrati, Pedersen (Grønning, 84.), Kirkevold.

Advarsel, AC Horsens: Junker (23.), Kortegaard (47.)

Advarsel, Hobro IK: Haarup (82.), Kirkevold (90.)

Tilskuere: 1.430

Dommer: Morten Krogh

Klik her for at se statistik fra kampen på superliga.dk