Studenterrabat og eksamensafslapning


23. maj 2011

Gør dig og dine medstuderende til en del af den store oplevelse og fest omkring lokalbraget mellem AC Horsens og Silkeborg IF på søndag kl. 16.00 på CASA Arena Horsens.

Som studerende i Horsens vil vi naturligvis meget gerne have jer med til festen, og vi håber, at I vil være med til at sprede kendskabet og gøre dagen endnu større. Vi har derfor skabt en rabatordning for studerende på alle uddannelsesinstitutionerne i Horsens – og medarbejdere samme sted.

Køb din billet til søndagens kamp på kampdagen fra klokken 14.00-16.00 i ”informationen” ved siden af fanklubbens klubhus for kun kr. 50,- (ståpladser på stemningstribunen, Flextek Stålreoler Tribunen)

Billetten kan også købes i løbet af denne uge på AC Horsens’ kontor.

Husk at vise dit gyldige studiekort…..

Masser af oplevelser før kampen: Oplev DM i Street Soccer, flotte biler og konkurrencer!

Festen omkring CASA Arena Horsens starter tidligt og dagens program er pakket med stemning:

Kl. 09.30: Aktivitets område ved Flextek Stålreoler Tribunen åbner med: DM i Street Soccer – og fodboldaktiviteter

Kl. 13.00 starter: Biludstilling og bodsalg

Kl. 15.50: Publikumsopvarmning på CASA Arena Horsens

Kl. 15.55: Festligt indløb med AC-hymne og kæmpe velkomst

Kl. 16.00: 1. halvleg kickoff

Kl. 16.45: Halvleg – i pausen verdensrekordforsøg i indkast

Kl. 17.00: 2. halvleg kickoff

Kl. ca. 17.45: Aftermatch i Fanklubben Den Gule Fare