Ta’ med familiebussen eller stemningsbussen til Aalborg


3. december 2018

AC Horsens spiller efterårssæsonens næstsidste udekamp søndag den 9. december klokken 14.00, når AaB tager imod hjemme på Aalborg Portland Park.

AC Horsens arrangerede udebanetur med både familiebus og stemningsbus til kampen mod Vendsyssel den 21. oktober, og det blev en fin succes.

På søndag sender AC Horsens igen både familiebusser og stemningsbusser til Aalborg, og der venter en god oplevelse for både små og store fans.

Busserne kører fra CASA Arena Horsens søndag den 9. december klokken 10.30 (mødetid klokken 10.15), og busserne er tilbage på Langmarksvej igen omkring klokken 18.30.

Turen koster 150 kroner for voksne og 100 kroner for børn, studerende og pensionister, og prisen dækker bustransport, billet til kampen og hygge med andre gule fans.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 7. december klokken 14.00.

Klik her for at købe billet (husk at vælge enten stemningsbus eller familiebus).